161 / 346
156
med et saa sto rt Forraad, a t han, selvom Tilførslerne svigtede, kunde opret
holde sin Bagning og derved bevare sin Kundekreds.
1.
Ju li 1684 tilskrev Kongen Magistraten, a t da der var F ry g t for Mangel
paa Rug, skulde Bagerne tilholdes a t købe den Rug og Hvede, som var
fornøden til deres Haandvæ rks Fortsæ ttelse og Vedligeholdelse. Ordene:
»da efterdi samme Handel og Køb skal alene komme de Bagere, som Midler
har, til gode og snart mere trykke de fattige Bagere end hjælpe dem fort,«
synes a t tyde paa, a t de mere formuende har købt op. Men B revet tyder
ogsaa paa, a t der paa dette T id spunkt in te t har væ ret fastsa t om be
stem te Forraad.
Dette var heller ikke Tilfældet i 1701, da det i Forordningen af 22.
Oktober om Politiets Adm inistration paalægges Politimesteren paa visse
Tider af Aaret hos Magistraten a t erkyndige sig om, hvilke Forraad der var
til Stede af Rug, Hvede, Byg, Malt og saadanne Varer, der va r nødvendige
til Indbyggernes Ophold, og give Indberetning herom til Kongen. I Sær
deleshed skulde Politimesteren have Opsyn med, a t Brygger- og Bager-
laugene havde saa store Forraad af Malt og Brødkorn, a t S taden paa alle
Aarets Tider kunde være velforsynet med 01 og Brød.
Først 1742 hører vi Tale om en vis Størrelse af det Forraad , som Bagerne
skulde ligge inde med, idet Lauget 28. Februar andrager om, a t det d. 21.
s. M. fastsatte Forraad af 15000 Tdr. Rug. for hv ert H alvaar m a a tte blive
nedsat til 13000 Tdr. for V interhalvaaret, da det va r forbundet med Van
skeligheder a t bevare det store Kvantum for Fordærvelse, hvorved der
paaførtes Bagerne Tab. Kornet kunde heller ikke sælges til Publikum , idet
dette havde Frihed til selv a t købe Korn til Forbagning. 25. J a n u a r 1765
befalede et Reskript Magistraten a t tilholde Bagerne a t efterkomme deres
P ligt til altid a t have det fastsatte Forraad af Rug i Behold, og hvis de
ikke kunde bringes dertil, skulde Magistraten paa Byens Vegne stedse,
men især mod Vinteren, søge a t have et Forraad paa 5 å 6000 Tdr. Rug,
som kunde sælges til de fattige. H ø jst sandsynligt er Grunden til Magistra
tens Fremfærd overfor Bagerne a t søge i dette R eskript, th i hvis Bagerne
ikke opfyldte deres Forpligtelser, paahvilede Ansvaret i sidste Instans Ma
gistraten efter Reskriptet af 1765. Det maa i denne Forbindelse erindres, at
Melhandlere ikke eksisterede paa dette T idspunkt. Bagerne m aatte , lige
som andre, der ønskede a t købe Korn, tilforhandle sig de tte hos Købmæn
dene eller hos Skipperne i Havnen og lade det formale hos Møllerne, efter-
haanden som de fik Brug for Mel. Derved blev Bagerne Datidens Mel