157 / 346
152
hvert Aar i Løbet af de kommende ti Aar, idet Forsamlingen ikke skøn
nede, a t Lauget sad inde med noget Monopol. Lauget krævede herover
for E rstatn ing for Bagergaardene og ønskede denne tilvejeb rag t ved, at
der i Løbet af et T idsrum af 15 Aar hvert Aar ved Auktion skulde bo rt
sælges en Rettighed til a t drive
Bageri. Det herved indkommende
Beløb skulde da fordeles mellem
Bagergaardenes E jere som E r
statn ing for deres Tab. Forslaget
blev ikke an taget af Borgerrepræ
sentationen.
I 1850 forelagde Indenrigsmi
nisteren i Folketinget et Lov
forslag om Ordningen af Bager
næringen i København. Forsla
get tog ikke det fjerneste Hensyn
til Monopolet. Lauget som saa-
dan t syntes nu im idlertid a t være
blevet træ t af Kampen eller har
maaske indset det haabløse i at
kæmpe mod Overmagten. De,
der nu førte Kampen videre, var
dels Scherfig, der ikke for Tiden
var Oldermand, og som i »Fædre
landet« fik op taget tre udmær
kede Artikler »Om Bagernærin-
Ejendom paa Hjørnet af Klareboderne og
»Mere om Bagersagen«
Og
Springgade (Pilestræde). Bagergaard fra 1758
»Tredje Gang om Bagersagen«;
til dens Nedrivning.
yar ^ g j erne a f Bagergaar
dene (blandt hvilke Ejere var 9, der ikke var Bagere), der 4. Marts 1850
indsendte et Andragende til Folketinget, hvori de omhyggeligt paa Grund
lag af Laugets Arkiv dokumenterede Paastanden om Monopolets Beret
tigelse og bl. a. henviste til, a t da Bryggerlauget i 1805 blev ophævet,
erholdt Ejerne af Bryggergaardene en Sum af 40000 Rdlr. ud b etalt i E r
statning. Vi skal af Pladshensyn ikke komme nærmere ind paa hele denne
Sag, men henvise til
C. N
y r o p s
Bog: Bidrag til vor Haandvæ rkerstands
Historie (Kbhvn. 1914) S. 309— 11, hvor hele denne Kampagne udførligt
er behandlet. 12. Februar 1852 stadfæstedes Loven om Bagernæringen i