154 / 346
149
K reditoplagsret for Kornvarer, uagtet Kornhandelen var Frihandel, og
Bagerne derhos ikke blot var »Kornfabrikanter«, men ogsaa Mel- og Gryn
handlere en gros og en detail. Desuden havde man svækket Byens Bagere
ved i sto rt Tal a t have givet Tilladelse til Oprettelse af Bagerier paa Bro
erne, og med disse Bagerier kunde Byens Bagere ikke konkurrere, da de
dels var m indre kostbare a t erhverve eller oprette, dels ikke svarede den
Konsumtion, som Ba
gerne indenfor Voldene
m aatte svare, og allige
vel holdt de samme P ri
ser som Bagerne inde i
Byen. M. H. t. Bager-
gaardenes Pris erklæ
rede Scherfig, a t denne
som Regel laa fra 3 til
10000 Rdlr. over deres
Bygningsværdi, og den
ne Overpris skyldtes
alene deres monopoli
serede Stilling. Denne
støttedes iøvrigtpaa Re
solutionen af 28. April
1739 §2 om Næringsfor
holdene i København,
hvorved det fastsattes,
at der skulde være højst 50 Bagere og Bagerrettighederne følge et lige Antal
Bagergaarde. Dette var yderligere bekræ ftet i »Reglement for Stadens øko
nomiske og borgerlige Indretninger« af 5. Jun i 1771 § 2, der ligeledes fast
satte Bagernes Antal til 50, »hvis Gaarde dertil alene ere privilegerede«, og
yderligere ved e t kongeligt Reskript af 1. April 1785, hvorved Anlæget
af nogle nye Bagergaarde bevilgedes, alene fordi de forhaandenværende
Bagergaardes Antal ikke var 50. Yderligere henviste Scherfig til Reskript
af 15. August 1806, hvori det udtaltes, a t der stedse skulde være 50 Bager
gaarde indenfor Voldene.
25. Oktober krævede Magistraten, a t Lauget skulde fremsende Bager-
gaardsejernes Privilegier eller Skøder i Afskrifter. Dette skete den paaføl
gende 3. Jan u a r, men Lauget hævdede i en medfølgende Skrivelse, at Mono
polet ingenlunde var hjem let alene ved Skøder eller Privilegier, men meget
Ejendom paa Hjørnet af Søivgade og Adelgade.
Bagergaard fra 1752 til dens Nedrivning.