138 / 346
133
Dans paa Herberget. Svendene ønskede, efter Laugets Paastand, kun den
kortere Opsigelsesfrist for a t kunne skrue deres Lønfordringer i Vejret og
idelig sæ tte Mestrene i Bekostning med Fæstepenge, der almindeligvis
sviredes op paa H erberget til særlig Glæde for Herbergs faderen.
Det v ar dog ikke blot om Herberget og Skiftetiden der i Tidens Løb
stod mangen en drabelig S trid mellem Mestre og Svende.
Uagtet Svendeskraaen af 1756 kun lige i Slutningen nævner
Oldgeseller
og in tet foreskriver om disses P ligter indenfor Svendelauget eller overfor
Mesterlauget, saa spillede de dog en ikke ringe Rolle, og denne blev i
Tidens Løb mere og mere betydelig. Oldgesellernes Pligter var bl. a.
at sørge for, a t ledige Svende kom i Arbejde, a t Mestrene blev forsynede
med de nødvendige Svende, a t lede og styre Forhandlingerne i Svende
forsamlingerne, vaage over Ordenens Overholdelse paa Herberget, — hvil
ket, som vi allerede har set, det kneb stæ rk t med, — sørge for afdøde
Svendes Begravelse o. a. m. Indenfor Bagersvendelauget var der to Old
geseller, af hvilke den ene var dansk, den anden tysk. De udpegedes, som
det fremgaar af en i Laugets Arkiv bevaret Skrivelse af 1776, af Older
manden med nogle af Mestrene sam t de ældste Svende, og dette be
kræftes yderligere af Laugsbogen 1750— 1848 pag. 28. Oldgesellerne var
saaledes ikke blot Svendenes Tillidsmænd overfor Mestrene, men skulde
ogsaa være disses Tillidsmænd overfor Svendene. Det sidste Hverv kneb
det dog med a t røgte, og Dobbeltstillingen har sikkert heller ikke altid
været let. 6. November 1800 blev det paa et Laugsmøde betydet Old
gesellerne, a t de ikke uden forudgaaende Anmeldelse og Tilladelse m aatte
sammenkalde Svendene, idet saadanne Sammenkomster var lovstridige.
Oldgesellerne svarede herpaa med a t nægte at indkræve Skilt- og Lig
klædepenge, hvorfor Oldermanden paatog sig dette Hverv, »da hermed
hidtil havde hersket sto r Uorden.« I Slutningen af Aaret 1817 var en af
Oldgesellerne blevet fornærmet af en Svend under Udførelsen af sine For
retninger paa Herberget, og han begærede derfor a t blive fritaget for sit
Hverv, men dette nægtede Magistraten, idet den henviste til, at det m aatte
blive Laugets og hans Sag a t indstævne Svenden for Politiretten. Ved
Raadstueplakat af 17. December 1821 tillodes det Bagersvendene selv at
vælge deres Oldgeseller, og Mesterlauget har derefter formentlig ingen Ind
flydelse haft paa Valget. Sam tidig fastsattes det, a t ingen Svend, der
enten var fast Ligbærer eller var Indehaver af nogen anden med fast Løn
af Svendekassen forbunden Bestilling, kunde blive Oldgesell.
Først saa sent som 14. Jun i 1848 tillodes det Svendene efter deres derom