130
hvem Svendene blev henvist, paategnede i flere Tilfælde A ttesterne uden
overhovedet a t have set de paagældende Svende. Sidstafvigte 9. Sep
tember havde Sygebøssen et Underskud paa 86 Rdlr., som Oldermanden
havde m a a tte t lægge ud af sin egen Lomme, og han erklærede da overfor
Oldgesellerne, a t der m aa tte ske en Forandring, og d ette gentog han efter
deres Anmodning overfor samtlige Svende. Da ingen gjorde Indsigelse,
foranstaltede Oldermanden, a t den Svend, der meldte sig syg hos ham,
fik udleveret A ttest, og naar da den af Lauget antagne Læge havde paa
tegnet A ttesten, gav Oldermanden den Paategning om, a t den syge skulde
indlægges paa Almindeligt Hospital. Lauget havde nu an tag et Divisions
kirurg
H
a h n
som Læge for
20
Rdlr. om Aaret, medens Jacobsen havde
faaet 30 Rdlr. Det var denne Fremgangsmaade, der var Svendene imod,
men Oldermanden erklærede, a t Klagen var uberettiget alene af den
Grund, a t den var underskrevet af Oldgesellerne paa Svendenes Vegne,
løvrigt havde Svendene afholdt tre Møder, men uden forudgaaende
Anmeldelse for Magistraten eller Oldermanden. Denne betegnede iøvrigt
Klagen som »et Foster af Oldgesellerne og nogle faa urolige Svende« og
anførte, a t en Forhøjelse af Tidepenge blot vilde betyde en Forhøjelse af
Arbejdslønnen, og a t det saaledes i sidste Instans blev Mestrene, der kom
til a t betale Forhøjelsen.
Forholdene bedredes ikke i den følgende Tid, og 24. November 1806
meddelte Oldermanden Magistraten, a t Sygebøssen, til Trods for a t Sven
dene havde m a a tte t give et Tilskud paa 3 $ 8 /5 hver for a t dække Gælden,
nu skyldte ham mere end 100 Rdlr.
Ved Reskript af 27. December 1806 fastsattes Svendenes Tidepenge til
1 Rdlr. 5 $ i S tedet for 1 Rdlr. 8 for Mestersvende og Knædere og til 1
Rdlr. 3 $ i S tedet for 1 Rdlr. for de simple Svende. 1811 va r det galt igen,
idet Svendene for det sidstforløbne Regnskabsaar v ar bievne Oldermanden
212 Rdlr. 2 $ 8 /S skyldige, hvorfor han med Klasseformændenes Billigelse
søgte Kancelliet om Tidepengenes Forhøjelse. 30. Maj 1811 forhøjedes de
da til 3 Rdlr. halvaarlig for Mestersvende og Knædere og til 2 Rdlr. 4 $
for simple Svende. A tter 1817 og 1818 fandt der Forhøjelser Sted, saaledes
a t Tidepengene sidstnævnte Aar naaede op paa 6 Rbdlr. N. V. for Mester
svende og Knædere og paa 5 Rbdlr. N. V. for simple Svende. Da det 1837
viste sig, a t Bøssen ejede en kon tan t Beholdning af 619 Rbdlr. 57 /S og en
Obligation paa 500 Rbdlr. Sølv, indstillede Oldermanden, a t Tidepengene
ansattes til 2 Rbdlr. 4
#
K vartalet for Mestersvende og Knædere og til 1
Rbdlr. 2 $ for de øvrige Svende. Ny Nedsættelse til hhv. 2 Rbdlr. og 1