221 / 346
DEN NYE T I D
Y
ed Loven af 12. Februar 1852 gaves Bagernæringen fri uden for
Portene, og det samme skete fra 1. J a n u a r 1860 i selve den gamle
By. Men allerede før dette sidste indtraf, v a r Loven af 29. December
1857 om Haandværks- og F abrikdrift, der helt knuste de gamle Laug,
tra a d t i K raft 1. April 1858. I Loven hed det ganske v ist, a t ethvert
Laug, der af Indenrigsm inisteriet anerkendtes som saadan t og havde
m indst fem Medlemmer, vedblev a t bestaa, indtil Medlemmerne be
stem te, a t det skulde ophæves, eller Medlemsantallet faldt til under
fem. Desuden bemyndigedes Indenrigsm inisteren til, i Kongens Navn,
a t meddele Stadfæstelse paa saadanne Forandringer i de gældende Laugs-
artikler og andre Laugsforfatningen vedkommende Indretninger og Be
stemmelser, som m aatte a ttraaes af de vedkommende. Yderligere fik
Ministeren Bemyndigelse til, ligeledes i Kongens Navn, a t meddele S tad
fæstelse paa nye Vedtægter saavel for de gamle Laug og Korporationer
som for nye Organisationer.
Næringsloven ophævede saaledes ikke Laugene, men disses faglige Be
tydn ing var, ikke m indst ved Ophævelsen af Mesterprøven, svundet
meget stæ rk t ind, og der skulde gaa et langt Spand af Aar, førend de
atte r fik nogen Betydning og da under væsentligt andre Former end
i Laugstiden.
Saa righoldigt Bagerlaugets Arkiv er for Tiden før 1860, lige saa fat
tig t er det for den Tid, vi her skal omtale. Der findes kun bevaret en
Forhandlingsprotokol, der er paabegyndt 28. April 1846 og først ud
skrevet 26. Marts 1931. Indtil henimod 1880 er dens Indførsler meget
sparsomme, væsentligst kun bestaaende af Meddelelser om Uddeling af
Legater. Ved Læsningen af Protokollen faar man det Ind try k , a t Lauget
er blevet slaaet helt ud ved de store Indgreb, som Lovene af 1852 og
1857 gjorde i dets Rettigheder. Først fra Tiden omkring 1880 bliver
Indførslerne fyldigere, men vi skal op til Midten af 1890’erne, førend
Referaterne bliver af en saadan A rt, a t man dog i nogen Grad faar Under