87
28.
De Bøder, som i Bager-Lauget forbrydes, og Lauget tilkommer, skal Older
manden oppeberge, og dennem forvare i Laugets Fattiges Bøsse, hvilke de siden
til de Nødtørftige, naar fornøden giøres, skal anvende.
29.
I det øvrige, saa vit som expresse i disse Vores, Bagerne allernaadigst givne
Laugs-Articler ikke er ommeldet, forholdes efter Vores om Laugene givne For
ordning af dato den 23. Decembr. Anno 1681. Og hvad Svenne og Drenge ved
kommer, da efter den om dennem udgivne almindelig Forordning af dato den
6 Maij 1682.
Thi byde Vi hermed og befale Præsidenter, Borgemestere og Raad, samt By
fogderne i alle Vore Kiøbstæder, som disse Articler under Vores Cancellie-Seigel
tilskikket vorder, at de derover alvorligen holder, og dennem paa behørige
Stæder til alles Efterretning strax lader læse og forkynde. Givet paa Vort Slot
Kiøbenhavn den 23 Junii Anno 1683.
Under Vort Signet
Christian.
Idet vi nu gaar over til a t skildre Laugets Historie, saaledes som den
kom til a t forme sig paa Grundlag af Skraaen af 1683 og de to Forordninger
af 1681 og 1682, sam t de i Tidens Løb udkommende talrige Forordninger
og Reskripter, vender vi os først til Laugets indre Forhold.
I Spidsen for Lauget stod
Oldermanden.
Ifølge Skraaen skulde samtlige
Laugets Mestre hvert andet Aar vælge tre Mestre, og blandt disse udpegede
Magistraten den, som den fandt bedst egnet. Om Oldermandens Pligter
siger Skraaen kun, a t han skulde holde Bog over Laugets Medlemmer og
deres Bopæle, saa han let kunde finde dem, naar det gjaldt Kongens og
Byens Ærinde. Desuden var det ham tillad t hvert Fjerdingaar a t udpege
fire Mestre, der sammen med ham og Byfogden skulde jage efter Fuskere
og andre, der gjorde Lauget Indpas. Det er jo ikke særligt om fattende
Pligter, der saaledes foreskreves Oldermanden, men i Virkeligheden var
Hvervet ret byrdefuldt.
Naar Oldermanden var godkendt af Magistraten, fandt Overleveringen
af Embedet Sted fra Forgænger til Efterfølger. Laugets Arkiv giver ikke
Underretning om, a t dette har været forbundet med særlig Højtidelighed
udover, a t det skete i Laugets Patrons, en Borgmesters eller en Raadmands,
Nærværelse. Laugsprotokollerne indskrænker sig til a t gøre Rede for
Regnskabet, og derefter nævnes Laugsinventaret, der overgik fra Older
mand til Oldermand. I Tiden fra 1680 og til 1756, da Lauget fik et eget
Laugshus, fandt Laugets Forsamlinger Sted hos den fungerende Older