93 / 346
mand, eller hvis han ikke havde P lads hertil, hos en anden Laugsbroder,
der da erholdt den Leje, som ellers betaltes O ldermanden for a t afgive
Plads til Laugshus, altsaa ganske paa samme Maade som ovenfor næ vn t
under Om talen af Tiden 1655—70. Nogen Skilteflytning, d. v. s. F lytning
af Laugsskiltet fra den afgaaende til den tiltrædende O ldermands Hus,
under festlige Former og i Optog, kendes ikke indenfor Bagerlauget.
Ved Forordningen af 1681 va r Udgifternes Maksimum ved Indtrædelse
1 Laug an sat saaledes: 2 Lod Sølv. til Laugshusets Vedligeholdelse, hvis
Lauget da ejede et Laugshus, eller 4 Lod Sølv til Leje a f e t saadan t,
2 Lod Sølv til de fattige indenfor Lauget, 2 Lod Sølv til O ldermanden og
1 Lod Sølv til R aadstueskriveren for Indskrivningen. Hvis nogen gav
mere, skulde baade han og den, der fordrede det, bøde 20 Lod Sølv. Des
uden forbød Forordningen paa det strengeste enhver Udgift, ogsaa til
Gæstebud eller Drik, i Anledning af Mesterstykke. Hvis nogen alligevel
gav T rak tem en t, skulde han bøde 100 Lod Sølv og hver Deltager 20 Lod
Sølv til Laugets fattige. Disse strenge Bestemmelser va r d ik teret Rege
ringen af Ønsket om a t gøre Indtrædelse i Laug saa let som mulig for de
unge fremadstræbende Haandvæ rkere. Ingen skulde herefter kunne sige,
a t det oversteg hans Evne a t indtræde i et Laug, naar Gebyrerne ikke var
større. Men, som det saa ofte gik, Tiderne formede sig anderledes; Laugenes
Magt vedblev a t være stor, og de forstod stadig a t besky tte sig mod en
ikke ønsket for stæ rk Invasion. R esu ltatet var den til saa sto r Skade for
Laugene i 1700-Tallet opblomstrende F rim esterinstitution , der navnlig
indenfor Bagerhaandvæ rket blev saa uhyre ødelæggende for Lauget.
Foreløbig opnaaede Regeringen in tet andet, i alt Fald indenfor Bager
lauget, end a t gøre selve Laugskassen fattig. Der tilflød efter Forordningen
kun Kassen et Bidrag til Laugshuset fra hver nyoptagen Laugsbroder.
Som ovenfor om talt sluttede de to gamle Laugsbøger deres Meddelelser
1670, og der er derefter et Slip til Aaret 1694, altsaa om tren t 25 Aar,
førend den næste begynder. Det meste af, hvad denne indeholder, er
Regnskaber, men ogsaa af disse kan der læses en Del. Det første om fatter
den afgaaende Oldermands Regnskab for Tiden fra 10. August 1694 til
7. Marts 1695. Indtægterne er kun faa, nemlig to , og smaa, idet de kun
gav to Gange 2 Rdlr. i Kassen. Den ene Indtægtspo st vedrører en Op
tagelse i Lauget, den anden Udfærdigelsen af et Lærebrev. I Behold fra
forrige Regnskab var 2 Rdlr. 2 $ 8
saa hele Indtægten blev kun 6 Rdlr.
2 ^ 8 / 5 , ikke noget svimlende Beløb, og det hele forbrugtes da ogsaa,
saaledes a t Oldermanden efterlod sin Successor en tom Kasse. Af Ud