110 / 252
111
Divergenspunkt i Hænderne paa Smedemesterforeningernes og
Forbundets Bestyrelser, der den næste Dag KL 1 sammen med
Fabrikantforeningernes Formænd og Kommandør Nielsen skulde
forsøge al komme til Enighed, og vedtog, at hvis Enighed op-
naaedes, skulde Overenskomsten trykkes og anbefales af alle For
samlingens Deltagere lil Vedtagelse i de forskellige Foreninger.
Og virkelig gik Tingene i Orden den næste Formiddag med samme
Minimalløn for alle 4 Mesterforeninger.
1 den københavnske Fabrikantforening vedtoges derefter Over
enskomsten den 16. Marts paa en Generalforsamling i Ny Bosen-
borg.
Hovedpunkterne i Overenskomsten var Tillidsmandsinstituti-
onen, Kontrol fra Hovedbestyrelsens Side med Klubberne, Ord
ning af forskellige Lærlingeforhold, Akkordtorhold, Udstrækning
af Overarbejde, Formændenes Forhold til Fagforeningen etc.;
endvidere en Minimalløn paa 32 Øre, hvorfra undtoges ældre og
svagelige Svende samt undtagelsesvis Svende i det første Aar efter
udstaaet Læretid, dog kun med Fagforeningens Billigelse.
Overenskomsten kunde opsiges med 3 Maaneders Varsel, dog
ikke før til 1. April 1901.
I Arbejdsgiverforeningen vandt den fuldt Bifald, og det har sin
Interesse at anføre, at den Skrivelse, hvori Arbejdsgiverforeningen
giver Jærnindustrien Approbation paa Overenskomsten, ender saa-
ledes:
»Arbejdsgiverforeningen vilde anse det for at være af meget stor Betyd
ning, at lignende Overenskomster til Fremme af et godt og tidssvarende
Samarbejde mellem Arbejdsgivere og Arbejdere ogsaa blev vedtagne af
Arbejdsgiverforeningens øvrige Medlemmer, og skål derfor udtale det Haab,
at det maa lykkes Dem og Deres Arbejdere at gennemføre denne Overens
komst, idet vi mener, at dette vil have Betydning ogsaa langt ud over
Fagets Grænser«.
Da man nu vel var kommen ud over Marts-Overenskomsten,
gjordes der energiske Forsøg paa at udvide den til andre Fag, og