111 / 252
112
navnlig begynd tes der Forhandlinger med Arbejdsmændene om
deres Forhold til Smedene og Formerne, altsaa om Anvendelsen
af faglært og ikke-faglært Arbejdskraft — men de strandede fuld
stændigt. Man forsøgte at gruppere Arbejdsmændene og specificere
deres Forhold ved forskelligt Arbejde; man forsøgte at udarbejde
Forslag i mere almindelige Udtryk, man drøftede Arbejdsmæn-
denes Stilling lige overfor de faglærtes Akkorder osv. — ikke et
Skridt kom man ud af Stedet, bl. a. ogsaa fordi man stod lige
overfor 2 Fagforeninger, der kæmpede imod hinanden hver for
sine Interesser.
Medens disse Forhandlinger endnu var i Gang, fremkom der
under 8. Juni Forslag fra Støberiarbejdsmændene om at faa en
Overenskomst med en Minimalløn paa 33 Øre, forskellige Specia
listtillæg og Udvidelse af »Fælles Værkstedsregler« til Arbejds
mændene; det var altsaa væsentlig Fordringerne fra 1899, hvorom
Forhandlingerne endte i November 1899, efter at Fabrikantfor
eningens Forslag om en Minimal-Ugeløn paa 17,50 Kr. var blevet
forkastet. Fabrikantforeningen svarede paa den nu fornyede For
dring, at den fandt det ubelejligt at forhandle om Minimalløn etc.
i det Øjeblik, da man drøftede en Ordning af store Principspørgs-
maal, vedrørende Anvendelsen af faglært og ikke-faglært Arbejds
kraft, og da Støberiarbejdsmændene ikke var fornøjede med dette
Standpunkt, besluttede de paa en Generalforsamling den 27. Juni
at nedlægge Arbejdet i København. Sagen gik til De samvirkende
Fagforbund og derfra til Arbejdsgiverforeningen, der gav Fab ri
kantforeningen Medhold, men foranledigede, at det kom til en
Forhandling med Støberiarbejdsmændene den 7. og 10. Juli.
Her tilbød Fabrikanterne at give dem 30 Øre Minimalløn og
at udvide »Fælles Værkstedsregler« til ogsaa at gælde for dem;
dette Tilbud forkasledes imidlertid den næste Dag af Støberi-
arbejdsmændenes Generalforsamling, og den 12. Juli etableredes
Strejke.
Man forberedte sig straks paa en lang Krig, især da man paa