112 / 252
113
Grund af alle foreliggende Omstændigheder ikke ønskede at faa
den udvidet til andre Fag; derfor henvendte man sig ikke til Ar
bejdsgiverforeningen om anden Hjælp end den, der kunde ydes ved
Forhandling og anden mundtlig Paavirkning. Men først maatte
man have Klarhed over Arbejdsgiverforeningens Stilling til Spørgs-
maalet, om Tiderne gjorde Kravet om højere Minimalløn end 30
Øre berettiget, og i den Henseende fik Fabrikantforeningen fuldt
Medhold paa Møderne i Arbejdsgiverforeningens Hovedbestyrelse
og Repræsentantskab.
Der nedsattes et Udvalg af Medlemmer af de to Fabrikantfor
eninger, som havde den Opgave at skaffe de københavnske Støbe
riers Arbejde udført enten i Provinserne eller i Udlandet; derved
kom man ud over en Del Vanskeligheder.
Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund udsend te Dagen efter
Strejkens Begyndelse et Cirkulære om, hvad Smedene havde Lov
til at udføre af Arbejdsmandsarbejde, hvori Forbundet vistnok
strakte sig saa langt, som det kunde, og som derfor ogsaa ganske
naturligt ender saaledes: »Da det kan antages, at der angaaende
dette Spørgsmaal jævnlig vil komme Klager til os fra Arbejds-
mændene, forbeholder vi os o. s.v.«
Ulemperne ved Arbejdsmandsstrejken var ikke uoverkomme
lige, og Tiden sled ganske godt hen. Derimod var Stemningen
meget forskellig indenfor Fabrikantforeningen, paa hvis Møder
Forslag Gang efter Gang fremsattes, atter toges tilbage for derefter
at optages af en anden æret Forslagsstiller, blot for at faa det for
kastet. Og medens Møderne altid gav et bestemt Paalæg til Besty
relsen om af holde ud, skete der dog mange private Henvendelser
til Bestyrelsens Medlemmer om, at det vist vilde være bedst at fire
lidt. Et Udslag af denne Tendens var et Mæglingsforslag fra Smede
forbundets Formand I. A. Hansen og Folketingsmand Herman
Trier, gaaende ud paa, at Strejken skulde hæves, og Fabrikant
foreningens Forslag fra umiddelbart før Strejken skulde akcepteres,
dog med et Dyrtidstillæg af 2 Øre, gældende til 1. April 1901;
15