107 / 252
108
Snart samlede Interessen ved disse Udvalgsforhandlinger sig
om Minimallønnen og Klubberne. Der forelaa en Kongresbeslut
ning om, at Arbejderne ikke maatte lage Arbejde under 33 Øre;
denne Beslutning søgte Klubberne rundt om i Landet at faa gen
nemført, delsved at Arbejdere, der ikke havde saa meget, frivilligt
eller tvungne dertil af Kammeraterne, tog deres Afsked, naar de
forlangte denne Løn og ikke fik den, dels ved at paabyde arbejds-
søgende ikke at tage Arbejde under 33 Øre.
Der var en Del Uro under Opsejling, Arbejdsgiverne i Udvalget
fik da Forbundets Repræsentanter til at dele deres Opfattelse, at
skulde en Overenskomst opnaas ad fredelig Vej, maatte Forhol
dene være rolige og ikke krydses af Forpostfægtninger, og i et
sagligt og klart Cirkulære af 11. November 1899 paalagde Hoved
bestyrelsen Klubberne Landet over at holde sig i Ro til Bedste
for Forhandlingernes Fremme, hvilket ikke undlod at gøre et
heldigt Indtryk paa Fabrikanterne.
Overfor Minimallønnen havde man dog vedblivende store Be
tænkeligheder. Midt i November indtraadte imidlertid Fo rhand
lingerne i en ny Fase, da man næsten tilfældigt kom paa Siden
af Burmeister &Wain, som ikke var fri for at føle en Del Bekym
ringer for, at Aktieselskabet ikke i Længden skulde kunne magte
Arbejderforholdene, naar det stod alene. Og navnlig maatte det
jo være klart, at den Stilling, Aktieselskabet som Tilhænger af
Overenskomsternes Vej indlog lige overfor Fagforeningerne, og
som havde maaske sit stærkeste Bygstød i den Permanens af
Krigstilstand, hvori den øvrige Jærnindustri levede, vilde blive
stærkt rystet, hvis Fabrikantforeningerne sluttede en virkelig Fred
med Forbundet, og Aktieselskabet stod udenfor denne. Der hørte
derfor ikke meget til at faa Burmeister &Wain til at interessere
sig for Forhandlingerne, navnlig hvis et eventuelt Forlig ikke kom
til at gribe forstyrrende ind i de bestaaende Forhold hos Aktie
selskabet, og hvis dets Levetid faldt sammen med dettes Over
enskomster, og Enden paa det blev, at Kommandør Nielsen mod