104 / 252
efter Sagen gik til Arbejdsgiverforeningen. Denne henvendte sig
derefter til De samvirkende Fagforbund, der erklærede, at denne
Strejke aldeles ikke havde deres Godkendelse, og derefter lagde
et stærkt Pres paa Formerforbundet for at faa det til at optage
Arbejdet og lade Sagen afgøre ved Voldgift, hvad Forbundet ogsaa
gik ind paa skulde ske den 8. November. Men Formerne kom ikke,
fordi Smith, Mygind & Hlittemeier under Formerstrejken havde
antaget tre Formere udenfor Fagforeningen, skønt Aktieselskabet
iøvrigt erklærede sig villig til at tage alle de strejkende Formere
i Arbejde. Atter maatte Arbejdsgiverforeningen tage fat paa De
samvirkende Fagforbund, som derefter foranledigede, at For
merne optog Arbejdet den 14. November.
Hermed var det forbi med Konflikterne, dernæst kom Forhand
lingerne,
dels
med Støberiarbejdsmændene, med hvem man troede
at have opnaaet Enighed, men som paa en Generalforsamling den
26. November forkastede Forslaget til Overenskomsten,
dels
med
Smede-og Maskinarbejderforbundet, hvem man i Løbet al'Efter-
aaret kom nærmere og nærmere. Forbundets bestemte Udtalelser
om at ville stræbe efter at komme ind i roligere Forhold fandt
ubetinget Sympati fra Fabrikantforeningens Side; gennem dele
gerede fra begge Parter førtes en Række Forhandlinger for at
komme til Klarhed over, om det skulde være muligt at finde
Former for en Overenskomst om de svævende Stridsspørgsmaal
og gældende for nogle Aar. Medvirkende under disse Forhand
linger var ogsaa Bestræbelser for at knytte Burmeister &Wain
og muligvis Helsingørs Skibsværft fastere sammen med Mester
foreningerne; thi man havde baade i 1897 og 1899 følt, hvilken
Lammelse det var under en Konflikt, at disse to store Virksom
heder ikke havde gjort fælles Sag med Mesterforeningerne. Da
derfor Formanden i Aarets sidste Bestyrelsesmøde havde kunnet
fremlægge nogle »Regler for Samarbejde paa Værkstedet«, som
Kommandør Nielsen havde udarbejdet, fik disse langvarige For
handlinger Vind i Sejlene, og man begyndte at forsone sig med
14
105