100 / 252
101
i Vinterens Løb været ført Forhandlinger om opsagte Priskuranter
Landet over. Da Forholdene i Jylland ikke kunde ordnes trods
gentagne Forhandlinger mellem Snedkerorganisationerne først i
Jylland, derelter for hele Landet, blev Sagen, efter at Svendene
fra 1. April havde erklæret Strejke i de 7 Byer, indanket for de
øverste Organisationer, nemlig Arbejdsgiverforeningen og De sam
virkende Fagforbund. Den 13. April opnaaedes der Enighed om
en Ordning, hvorefter Svendene skulde gaa i Arbejde i de 7 Byer,
og den underskreves den 15. April. Ved Overenskomsten ordnedes
ogsaa Forholdene i Snedkerfaget i det øvrige Land, og blandt
andet maatte Møbelsnedkerne i København vedtage en højere
Timeløn som Betingelse for, at Jyderne skulde træde i Arbejde.
Denne Overenskomst var som ved tidligere Lejligheder betinget
af, at de stridende Parter tiltraadte den; erfaringsmæssigt betrag
tedes dette dog som noget formelt. Imidlertid, Mestrene tiltraadte
den, Svendene forkastede den. Efter en ret betydelig Korrespon
dance mellem Hovedorganisationerne lod Forbundet foretage ny
Afstemning i de 7 jydske Byer, ved hvilken Overenskomsten atter
forkastedes. De samvirkende Fagforbunds Formand bragte Med
delelsen personlig til Arbejdsgiverforeningens Formand den 28.
April uden at give nogen Antydning af, at man vilde foretage
yderligere Skridt. Da saaledes alle fredelige Midler var udtømte,
gik Arbejdsgiverforeningen til det eneste Middel, den havde til
sin Baadighed, nemlig at erklære Lock-out for alle Medlemmer
af Snedkerforbundet den 2. Maj.
Paa denne Maade kom Fabrikantforeningerne straks ind i Kon
flikten, idel alle Modelsnedkerne blev udelukkede.
Nu gik Snedkerforbundet til den tredie Afstemning, og den 13.
Maj meddeltes det Arbejdsgiverforeningen, at de jydske Svende
var villige lil al optage Arbejdet, men at nu var de københavnske
Bygningssnedkersvende traadte ud af Snedkerforbundet, og De
samvirkende Fagforbund erklærede, at dem havde de nu ingen
Myndighed over.