97 / 252
98
Og for anden Gang led Jærnindustrien et ydmygende Nederlag
under Titan-Konfliktens Forløb.
Efter Aflæggelsen af Aarsberetningen, hvori det lempeligt og
uden Understregninger berørtes, hvor mange af det foregaaende
Aars Konflikter der skyldtes Jærnindustrien, »det urolige Hjørne«,
rettedes et stærkt Angreb paa denne paa Grund af den efter Lock
outens Aflysning til Arbejdsgiverforeningen sendte Resolution.
Jærnindustriens Talsmænd var absolut de smaa i den paafølgende
Diskussion; dens Slutningskamp blev slet ført.
Slaget var tabt — Oppositionen i Repræsentantskabet var blæst
væk, og en bestyrelsesvenlig Liste, hvorpaa Fabrikantforeningens
Formand, Ludv. Christensen, fandtes, blev foreslaaet.
Nu stillede Bestyrelsen imidlertid som Betingelse for at modtage
Genvalg, at man skulde afstemme om, hvorvidt Forliget i Titan-
Konflikten var godt eller ej. Dette burde ganske sikkert General
forsamlingen og særlig Jærnindustrien have været forskaanet for.
Saa stemte man. Bestyrelsen havde forlangt, at Spørgsmaalet
skulde besvares med % Ja af de afgivne Stemmer. Arbejdsgiver
foreningen lystrede; Forliget var godt, og Bestyrelsen blev gen
valgt; Ludvig Christensen blev Næstformand.
Og imidlertid forhandlede Titans Direktion med Arbejderne
om Akkordpriserne, og Forhandlingerne fandt Sted som forudset
og forudsagt under ganske lovmedholdelige Strejkeforhold. Ar
bejderne tog det med stor Ro og viste et Minimum af Medgørlighed
men et desto større Kvantum Taalmodighed, thi de vidste jo, at
Titan var den lille efter et saadant Forlig og maatte give efter.
Arbejdet blev først optaget paa Centrifugeværkstedet den 18. Fe
bruar, og Akkordpriserne, som i de næste 2—3 Aar nedsattes 20
å 50%, fik denne Gang kun en Reduktion af 7—10%.
Naar man nu ser tilbage til disse bevægede og vrede Dage, skal
det indrømmes, at det var godt, at del gik, som det gik, og at det
ikke lykkedes at vælte Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse, og
maaske var del ubevidst Ansvaret for, hvad der vilde ske, der