95
kende Arbejdere at gøre, om at komme til Møde i Arbejds
giverforeningen.
Det blev et overordentlig ubehageligt Møde, som næppe vil
glemmes al de to. For det første fandt de Repræsentanter fra
Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund til Stede, som havde
deltaget i Udarbejdelsen af et
Forlig, der allerede forelaa i
Udkast, uden at Fabrikantfor
eningerne havde været repræ
senterede ved andre end Di
rektør Helweg, der deltog som
Medlem af Hovedbestyrelsen.
Men desuden var Forligsfor
slaget uantageligt, dels fordi
det gav Smedeforbundets Be
styrelse Ret lil at deltage i
Forhandlingerne om ganske
private Akkordpriser, hvilket
Jærnindustrien aldrig nogen
sinde havde indladt sig paa, og
dels fordi det var uklart affattet
og kunde forstaas, som om Ar
bejdet ikke skulde genoptages, førend man var enig om Akkord
priserne. Om disse to Punkter stod der en hidsig Kamp, hvor de
lo tilkaldte følte sig forladte af alle Mødets Deltagere.
Det gik saa varmt til, at del hele var lige ved at gaa i Stykker
saa gik man hen og spiste en trykket og uhyggelig Middag for
atter at mødes om Aftenen.
Det første Divergenspunkt kom man over ved at vedtage, at
Repræsentanterne for Forbundet kun skulde være til Stede ved
det indledende og afsluttende Møde om Akkordpriserne, med
mindre baade Titan og Arbejderne var enige om at tilkalde dem.
Det andet Punkt blev et aabent, uafgjort Stridspunkt.
Ferd. Wienberg.