98 / 252
99
bragte Oppositionen til at vakle, netop da Sejren syntes vis. Og
dertil kom, at Arbejdsgiverforeningens Hovedkvarter umid
delbart etter disse Episoder forandrede Kulør lige overfor Jæ rn
industrien.
Maaske havde man faaet et andet Syn paa Fabrikantforeningens
ledende Mænd, maaske har Fabrikantforeningens Formand meget
hurtigt faaet bibragt forskellige afArbejdsgiverforeningens Spidser
det Indtryk, at intet var Fabrikanterne kærereend at faa Lov til at
arbejde i Fred, og at de saa Vejen dertil gennem en stærk Arbejds
giverforening, der altid var rustet til at forsvare sig — nok er det,
i Løbet af faa Uger havde Henvendelser bl. a. fra Murermester
Vilh. Køhler, som i de følgende Aar kom til at staa i et varmt
Venskabsforhold til flere af Jærnindustriens ledende Mænd, faaet
et vigtigt Samarbejde i Gang med dem, saaledes ved Udarbejdelsen
af Arbejdsgiverforeningens nye Love, og efter det voldsomme
Sammenstød under Titan-Konflikten udviklede der sig under et
næsten uafbrudt fredeligt Forhold en Samvirken mellen Arbejds
giverforeningen og Jærnindustrien, der sikkert har baaret gode
Frugter til begge Sider.
Foreløbig blev Freden indenfor Jærnindustrien kun af kort
Varighed. Et gammelt Divergenspunkt fra 1898 mellem Firmaet
Smith, Mygind &Huttemeier og dets Kedelsmede, som havde for
langt 35 Øre Minimalløn og 2 Øres Tillæg til alle Lønninger over
35 Øre, dukkede op paany. Der blev forhandlet, undersøgt Løn
forhold paa andre Fabrikker, tilbudt mindre Lønforhøjelser for
at faa Fred, Sagen kom lil Forhandling mellem Fabrikantforenin
gen og Forbundets Bestyrelser — saa gik 72 Kedelsmede pludselig
den 22. Februar. Efter den sædvanlige Udveksling af Beskyldnin
ger for Kontraktbrud enedes man endelig om, at Arbejdet skulde
genoptages den 11. Marts, for at Forhandlingerne kunde fortsættes.
Dette skete ogsaa til Dels; man enedes om at lade Spørgsmaalet
om, hvorvidt Kedelsmedenes Fordring om Lønforhøjelse var
berettiget, gaa til Voldgift, men man forlangte, at Forbundet skulde
13
*