95 / 252
96
Der slod nemlig, at Arbejdet skulde genoptages den 26. Januar,
men tillige, at til Udvalget om Akkordforhandlingerne skulde
vælges 2 af de »Centrifugearbejdere, der have været beskæftigede
paa Titan efter sidstnævnte Dato (den 4. Januar), og som meddeler
Fabrikken, al de er villige til, naar der opnaas Enighed om de
fremtidige Akkordpriser, atter at indtræde i deres Pladser«.
Fra Titans Side hævdedes nu, at heri stod, at Centrifugearbej
derne først skulde gaa i Arbejde, naar man var enige om Akkord
priserne, altsaa Forhandlingerne skulde føres under en Strejke,
der var gjort lovmedholdelig gennem Forliget; ja, den enkelte
Arbejder var ikke en Gang pligtig at begynde, førend man var
enig om
alle
Akkorderne. Efter et Sammenstød mellem Jærn-
industriens Repræsentanter og Arbejdsgiverforeningens Besty
relse om, hvad der stod i Forliget, indrømmedes det fra Smede
forbundets Side, at de ogsaa opfattede dette som Meningen —
og trods det, og trods stærke Protester fra Titan blev Forliget
underskrevet hen paa Aftenen.
Og de to »tilkaldte«, Christensen og Hauberg, vendte tilbage
til Wivel, hvor Jærnindustriens Medlemmer troligt ventede for
al faa Udfaldet at vide.
Den Harme, som fyldte alle Mødets Deltagere, efter at den
rene og usminkede Meddelelse om det uforstaaelige Nederlag
var bleven givet, var ganske ubeskrivelig. Man krævede øje
blikkelig Udtrædelse af Arbejdsgiverforeningen, og havde ikke
Titans Direktør, som jo fik de første egentlige Smerter at føle,
tilligemed Bestyrelsen ganske bestemt fraraadet overilede Skridt,
kunde Ophidselsen i den sene Nattetime let liave draget kedelige
Følger efter sig.
Længe efter Midnat vedtog man at fortsætte Generalforsamlin
gen den næste Dag, og her vandt da den Stemning efterhaanden
Overhaand, at man burde finde sig i sin Skæbne og akceptere
Forliget. Men inden man endnu var kommen til Afstemning,
indløb der fra Arbejdsgiverforeningen en Skrivelse, hvorved den