93
og samtidig vilde en betydelig Forhøjelse i Timelønnen indtræde
— hvilket blev fikseret lil ca. 45 Øre pr. Time.
Dette erklærede Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund for et
Brud paa Forliget af1897ogforbeholdtsigalkræve Erstatning derfor.
Forbundets københavnske Afdeling vedtog da paa en General
forsamling den 8. Janua r »at
standse alt Arbejde for Smede-
og Maskinarbejdere paa nævnte
Fabrik Onsdag den 11. Janua r
1899 Kl. 6, for saa vidt der ikke
til den Tid er opnaaet Enighed
mellem Organisationerne om
Arbejdets Fortsættelse under
de
gam le Forhold,
saa længe For
handlingerne om Lønvilkaa-
rene paa Centrifugeværkstedet
varer.
Skulde saadan Enighed op-
naas, bemyndiger Forsamlin
gen Bestyrelsen og Hoved be
styrelsen lil paa Arbejdernes
Vegne at føre de nødvendige
Underhandlinger og eventuelt afslutte endelig Overenskomst.«
Det var jo ganske klart, at naar en Forandring i Akkordfor
holdene ikke kunde indtræde, saa længe Forhandlingerne førtes,
saa vilde disse næppe have Udsigter til at føre til et Besultat —
og Opslagene blev ikke tagne ned.
Fabrikantforeningens Bestyrelse gav Titan fuldt Medhold, og
en Generalforsamling den 10. Janua r udtalte, at den ansaa del
for »nødvendigt at møde en eventuel Strejke med alle de Midler,
der staar til Raadighed«.
Efter at Strejken var etableret til den fastslaaede Tid, blev Sagen
indberettet til Arbejdsgiverforeningen, der den 16. Janua r holdt
N. P. Holst.