87 / 252
88
ningen gav 36 for, at det ikke var Nederlag, medens 4 slem te imod
og 15 Stemmesedler var blanke, blev Bestyrelsen.
Alt dette satte meget ondt Blod indenfor Jærnindustrien, men
Besindigheden sejrede, og man fik bragt Forlangenderne om at
udmelde Fabrikantforeningen til Tavshed. Man valgte den Vej at
protestere ved givne Lejligheder og iøvrigt afvente Begivenheder
nes Gang.
Konflikter var der mange af i Aarets Lob; de fleste var ganske
ubetydelige og ordnedes nogenlunde ved Organisationernes Mel
lemkomst, saaledes f. Eks. Mogensens Smede- og Maskinarbejder-
Strejke for at faa Maskinarbejder Eckfeldt fjernet, Formerstrejken
hos C. Wendt og et Utal af Klager.
Kun en enkelt Konflikt fik større Dimensioner, nemlig Smede
strejken paa Københavns Flydedok. Det drejede sig om nogle
Lønforhøjelser; Sagen gik lil Mægling, derefter skulde den til Be
handling mellem Bestyrelserne. Fra Fabrikantforeningen frem
kom da et skriftligt Forslag, som besvaredes med, at ca. 100 Smede
udeblev fra Arbejdet den 8. September med fuld Billigelse fra
Hovedbestyrelsens Side. Strejkelister udsendles og Sagen indbe-
rettedes til Arbejdsgiverforeningen, men da man paa Forbundets
Foranledning kom sammen til Forhandling den 10. September,
enedes man hurtigt om, at Arbejdet skulde genoptages den 13.
s. M. og Stridspunkterne afgøres ved Forhandling.
Under denne Sag blev det oplyst, at Smede- og Maskinarbej
dernes Forbund ikke hørte ind under De samvirkende Fagforbund
og derfor intet havde at gøre med Arbejdsdomstolen, det saakaldte
Fællesudvalg. Fabrikantforeningen gjorde Arbejdsgiverforenin
gen bekendt med dette Forhold og har ved andre Lejligheder
mindet om, at det ved de Aftaler, der blev truffet ved Samtalerne
forud for Forliget af September 1897, var Forudsætningen at
Smedeforbundet skulde indmelde sig i De samvirkende Fagfor
bund. Ved at Smedeforbundet saaledes stod ganske frit ligeoverfor
De samvirkende Fagforbund og Fællesudvalget, medens Fabri