87
var den, at Arbejdsgiverforeningen i Skrivelsen til Fællesudvalget
om, at Fabrikantforeningen vilde underkaste sig dens Kendelse,
ikke med el Ord havde omtalt den opslillede Betingelse, nemlig
en forudgaaende Forhandling.
Under den kombinerede Konflikt i Foraaret, som omfattede
Arbejdsstandsningerne hos Malerne og Vognmændene i Køben
havn, N. A. Christensen, Nykøbing paa Mors, Brandt i Odense,
Skive Jærnstøberi og C. Wendt i København, kom det ogsaa lil
stærke Sammenstød mellem Arbejdsgiverforeningens og Jærnin-
dustriens ledende Mænd, idet man aldeles ikke var tilfreds med
Forliget, hvormed Strejkerne hævedes. Den menige Stemning in
denfor Arbejdsgiverforeningen viste sig paa Generalforsamlingen
den 13. April at være meget fast, og navnlig forlangte Jærn indu
strien, at man ikke burde give efter for Kravet om 9 Timers Ar
bejdsdag i noget af Fagene, hvorfor ogsaa Bestyrelsen tik Bemyn
digelse til paa Foreningens Vegne at anvende de yderste Midler,
der stod til Arbejdsgiverforeningens Raadighed for hurtigst muligt
at tilvejebringe ordnede Arbejdsforhold — med Fastholdelse af
10 Timers Arbejdstid hos Malerne.
Imidlertid — paa Grund af stor Ulyst til Konflikt — opgaves
dette Standpunkt ganske af Bestyrelsen, som afsluttede et kom
bineret Forlig af 26. April, hvori ogsaa indgik Konstitueringen
af Fællesudvalget, som nævnt ovenfor. Generalforsamlingen i Ar
bejdsgiverforeningen, som den 27. April skulde godkende dette
Forlig, var derfor ikke blid. Der faldt haarde Ord og Bebrejdelser
paa Grund af de skiftede Standpunkter, men Forliget maatte na
turligvis akcepteres; at desavouere sin Bestyrelse laldt ingen ind.
Herefter forlangte Bestyrelsen, at Generalforsamlingen med
Flertal skulde udtale, at Forliget ikke var et Nederlag — ellers
vilde Bestyrelsen trække sig tilbage. Et Forsøg paa al faa Besty
relsen til at opgive dette uheldige Forlangende og nøjes med et
Tillidsvotum fra Forsamlingen førte ikke lil noget Besultat —
saa maatte man bide i det sure Æble og stemme, og da Afstem