89
kantforeningen var undergivet Arbejdsgiverforeningens Kontrol,
blev Forholdet ganske ulige og Fællesudvalget temmelig betyd
ningsløst for Fabrikantforeningen. Arbejdsgiverforeningen gjorde
imidlertid intet for at faa delle rettet, og med nogen Ret saa Fabri
kanterne heri en Mangel paa Interesse for dem, der let nok forøgede
den en Gang opstaaede Bitterhed.
Endnu skal blot berøres, at Flydedokkens Arbejdsmænd efter
nogle resultatløse Forhandlinger meddelte Værftet, at hvis del
ikke vilde begynde Underhandlinger med deres Forbund den
næste Dag, vilde Arbejdsmændene nedlægge Arbejdet Dagen der-
paa, den 23. Juli. Flydedokken, der kort i Forvejen var traadt ind
i Fabrikantforeningen, sendte Sagen til Bestyrelsen, men en For
handling kunde ikke komme iStand saa hurtigt, og Arbejdet blev
nedlagt til den opgivne Tid. Da Forbundel dernæst hævdede, at
det ingen Anelse havde om, al Flydedokken var Medlem af Fa
brikantforeningen, kom Forhandling hurtigt i Gang, og Strejken
hævedes i Løbet af faa Dage.
Aaret 1898 blev rigt paa Domme i Reissager fra Lock-outen.
Fabrikantforeningernes Formænd anlagde Sag imod Forbundets
Formand, fordi han havde beskyldt dem for al have udsendt
»bevidst usandfærdige Meddelelser«, hvilket kostede ham i hver
Sag 100 Kr. i Bode og 60 Kr. i Sagsomkostninger.
Mest Interesse havde dog en Masseproces fra en Del Arbejdere,
der var nævnt i forskellige Blade, fordi de havde arbejdet under
Lock-outen, og derfor betitledes »de lock-outende Fabrikanters
Hjælpere«. Den første Sag paadømtes den 7. Marts 1898, 30 Kr.
Bøde og 60 Kr. Omkostninger. Dette gjorde, at Forbundet søgte
at faa Forlig i Stand for at undgaa de øvrige Sagsanlæg, der jo
alle vilde faa samme Udfald, og efter nogen Forhandling lykkedes
del ogsaa den 12. Maj at afslutte en mindelig Overenskomst, som
gik ud paa, at Forbundet skulde betale til Fabrikantforeningens
Sagfører 1500 Kr., som med Fradrag af Sagsomkostningerne
skulde gaa til Finsens Lysinstitut. Endvidere forpligtede det sig
12