64 / 252
65
vilde nok drive dem ind senere. Den københavnske Bestyrelse fik
det Indtryk — og ganske bestemte Udtalelser fra Provinsfabri
kanter gik i den Retning — at Provinsfabrikantforeningen var
meget uensartet sammensat, og at Stillingen i Grunden derved
var noget trøstesløs med Hensyn til et kraftigt Samarbejde.
Men inden man gik fra hinanden, var man bleven ganske enig
om, at Betingelsen for et intimt fælles Forsvar, en offensiv og
defensiv Alliance, var, at man paa en eller anden Maade fik aldeles
fælles Bund under Fødderne gennem fælles Krav og fælles Imøde
kommenhed.
Paa Provinsfabrikanternes indtrængende Opfordring modtog
den københavnske Bestyrelse deres Indbydelse til en Generalfor
samling, der skulde afholdes i Aarhus, og som i Løbet af Maane-
den sammenkaldtes til den 1. Marts, Fastelavnsmandag. Søndag
Aften, den 28. Februar, Dagen efter den aarlige Generalforsamling
i den københavnske Forening, afgik da ogsaa Bestyrelsen tillige
med Sekretæren til Aarhus, ikke just besjælede af Tro til, at der
vilde komme synderligt ud af Turen, navnlig paa Grund af det
forventede ringe Sammenhold og de store Meningsforskelligheder,
som Provinsfabrikanterne saa tit havde talt om som den største
Hindring for en fast Sammenslutning imellem dem.
Ingen anede, at hin Fastelavnsmandag skulde blive Dagen for
Afslutningen af en virkelig Alliance mellem de to Fabrikantfor
eninger og Indledningen til et Samarbejde, som i det store og hele
har været af største Betydning for den danske Jærnindustri. Men
uden at den københavnske Fabrikantforening behøvera t rødme
over Rosen, skal det ogsaa siges, at Resultatet i høj Grad skyldtes
dens raske, resolutte og loyale Optræden ved denne Lejlighed,
revet med som den blev ved Provinslabrikanternes ganske uven
tede Fasthed og Sammenhold.
Kl. 10 tog man fat, og efter en forholdsvis kort Diskussion om
Affolkningen af Værkstederne i Aalborg og om en Resolution,
gaaende ud paa at lukke i Provinserne, hvis Fagforeningen ikke