Previous Page  63 / 252 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 63 / 252 Next Page
Page Background

64

Allerede da den aarlige Generalforsamling afholdtes den 27.

Februar 1897, var den store Smede-Lock-oul under fuld Opsejling,

ihvorvel ingen den Gang troede, at det vilde gaa saa vidt. General­

forsamlingen genvalgte den gamle Bestyrelse.

At skrive Lock-outens Historie er at skrive Aarets Historie, thi

saa godt som alt, hvad der loretoges af organisatorisk Art, havde

direkte eller indirekte sit Udspring fra den.

Lock-outen begyndte med Vanskeligheder i Aalborg, hvor Ar­

bejderne paa 3 Fabrikker havde forlangt Lønforhøjelser m. m.;

da dette var blevet nægtet i den Udstrækning, det forlangtes, affol-

kedes Fabrikkerne efterhaanden. Faa Henvendelser til den lokale

Fagforening henvistes Provinsfabrikantforeningen til Hovedbe­

styrelsen for Dansk Smede-og Maskinarbejderforbund, der imid­

lertid erklærede, at den aldeles intet havde med Sagen at gøre,

skønt det paastodes, at det kunde konstateres, at der sendtes Penge

fra København til Understøttelse for de strejkende Svende.

Provinsfabrikanterne henvendte sig da til den københavnske

Forening, og et Fællesmøde imellem Bestyrelserne kom i Stand

den 8. Februar, hvor man diskuterede, hvad man kunde gøre for

at komme den nye Fa^on, Affolkningen, til Livs. Man var ikke

længe om al blive klar over, at denne Sag var af saa stor Betyd­

ning, at man ikke burde lade den ene Forening staa alene, thi fra

den vilde Krigen senere komme til den anden. I denne Drøftelse

kom Grundlaget for hele Samarbejdet, nemlig ensartede Værk-

stedsregler, snart til at spille en stor og fortjent Rolle, og medens

Røster fra Provinserne gik i Retning af først al samle saa mange

Medlemmer som muligt og dernæst bringe dem ind under én Hat,

holdt navnlig den københavnske Bestyrelse paa, at man først

skulde have del nødvendige ensartede Grundlag al staa paa og

saa optage Medlemmer paa det, trøstende sig med, at de Fabri­

kanter, der ikke vilde med paa saadan Ensartethed, fordi de ikke

vilde ofre smaa Særinteresser for Hensynet til det fælles Formaal,

maatte man hellere lade blive udenfor Foreningen. Arbejderne