ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn

Novembe r 1895. »Fælles Værks teds regler«, gældende for de tre

Fo r en i nge r i København, ophængt es den 28. Maj — som det all er

sidste Led i denne vigtige Sammens lutn ing.

En anden be tydnings fuld Arbejdsgiverforening dannede s s am

tidig he rmed , neml ig »Arbejdsgiverforeningen af 1896«, som paa

forskellig Maade kom til at gribe ind i Fabr i kan t foreni ngens Liv,

s e l vom denne ikke blev Medlem af den førend paa et senere Tids

punk t , neml ig efter Lock-outen i Aaret 1897. At Fab r i kan t fo r en i n

gen ikke s traks blev Medlem af »Arbejdsgiverforeningen af 1896«,

skyldt es nærme s t en Misforstaaelse.

Ef ter at de r den 6. Marts var blevet afho ldt et Møde paa Murer-

laugets Kont or i Studiest ræde 7, hvori Fabr i kan t fo ren ingens Fo r

ma nd deltog efter Indbydel se fra Mure rmes t er Vi lhelm Køhler,

de r vel nærme s t var Fade r til »Arbejdsgiverforeningen af 1896«,

og de t va r besluttet, at man skulde skride til dens Danne l se og

nedsæt t e Udva lg til Sagens Fr emme , drøftede Bestyrel sen Spørgs-

maa l e t i et Møde den 10. Marts. Man stillede sig tvivlende til Be

t ime l igheden af allerede nu at gaa til en saa stor Sammens l ut n ing ,

de r skulde omfatte Ent reprenøre r , Teglværker, Murer - og Tøm

rermes t re , Brolægningsent reprenører , Maskinsnedker i er, Vogn-

mænd , Ka lkværker , Mørt el fabrikker etc., da man havde tidligere

sørgelige Er far inger in mente. Dette udvikl edes i en Skrivelse af

27. Marts, idet man iøvrigt fuldt ud godkendt e Tanken og i Slut

ningen udtalte, at man gærne vilde arbejde med i det nedsa tt e

Udva lg for de rved at faa et For sl ag frem, de r kunde finde Ti ls lut

n ing i Fabr i kan t fo ren ingen . Herpaa kom a ldrig noget Svar, og

nogen Tid efter erfaredes det, at »Arbejdsgiverforeningen af 1896«

v a r d a n n e t uden Fabr ikant foreningen, nærme s t paa s ammeGr und -

lag som Sammens l u tn ingen me ll em Mes ter foreningerne i Jær n -

indus t r i en , saal edes som den den Gang bestod, altsaa kun med

kollegiale Forpligt e lser lige overfor hinanden.

Aaret s mes t v idt rækkende Begivenhed var dog Opret tel sen al

Bureaue t , denne Inst itution, til hvilken senere Aar ha r henl agt