66
lod Arbejdet optage snarest, kom man over til Spørgsmaalet om
den københavnske Forenings Stilling til Konflikten. Det viste sig
da, at man var ganske enig i Provinserne om Nødvendigheden
af at have fælles Værkstedsregler, hvilket den københavnske Be
styrelse med stor Styrke hævdede som uundgaaeligt, naar der
skulde være Tale om fælles Aktion. Hertil sluttede Provinserne
sig hurtigt. Tid til al drøfte Ændringer i de københavnske »Fælles
Værkstedsregler« var der under de foreliggende Omstændigheder
ikke, derfor vedtoges de pure og ganske enstemmigt — hvorefter
de københavnske Medlemmer bad om at maatte træde af til en
lille Raadslagning.
Den varede ikke længe; i Løbet af en halv Time var man enig
om, at her havde man kun et at gøre, nemlig tilbyde at staa Last
og Brast med Provinserne og om fornødent at kæmpe sammen
med dem, og da Generalforsamlingen fortsattes, foresloges derfra
den københavnske Bestyrelse, at man skulde indføre og snarest
muligt ophænge »Fælles Værkstedsregler« paa alle Provinsværk
stederne. Fremdeles skulde man henvende sig til den lokale Fag
forening i Aalborg og meddele den, at Hovedbestyrelsen havde
vist Konflikten tilbage til den lokale Afdeling, da Hovedbestyrelsen
intet havde med den at gøre, samt endvidere kræve, at den in
denfor en vis Frist skulde foranledige Arbejdet optaget, for at
Forhandling kunde paabegyndes om Stridsspørgsmaalene. Hvis
tilfredsstillende Svar ikke indløb herpaa, skulde der erklæres
Lock-out for Halvdelen af Arbejderne. Hvis dette blev Enden
paa Henvendelsen, vilde den københavnske Forening tilbyde sin
Mægling, og hvis denne afvistes, skulde Lock-outen gøres total i
Provinserne. Skulde heller ikke dette kunne bringe Fagforeningen
til at forstaa, at det var Alvor, vilde man foreslaa den københavnske
Forening at gøre fælles Sag med Provinserne ved ogsaa at lukke
i København.
Et Forslag af denne Art, tungt og alvorligt og snorlige, krævede
ingen Diskussion; man følte paa begge Sider Situationens Alvor,