12 / 143
Saa skulde dog den haarde Plads
med Lune fange ind
en Dreng i Kunstens glade Land
og gøgle i hans Sind.
Han drømte Pladsen nye Træk
af Levemod og Smil;
da voksede Oasen frem
til Barneleg og Hvil.
Hvor det er godt at sidde her
og se de Ungers Leg;
ind under Pladsens spinkle Trær
de ler og tumler sig.
Hvor godt at se Kai Nielsens Sten;
han førte flere til,
men lod dem muntert vride sig
i Livets Minespil.
Evald Longfors.