BlaagaardsKvarteret

hed fik han Gavebrev (1661) paa et Stykke Jord, »som vores

Ladegaard tilforn paastod og bygd var«.

Samtidig købte Gabel, der var en af Københavns største

Grundejere, Teglgaardsvangen af Magistraten og fik Aaret efter

(1662) ogsaa Skøde paa Skt. Jørgenssø. Teglgaardvangens Areal

var paa dette Tidspunkt 360 Alen fra Nørrebrogade mod Lade-

gaardsaaen og langs denne ogsaa 360 Alen til Solitudes Jorder"),

herfra over til Nørrebrogade 403 Alen og videre op mod Peb

lingesøen 310 Alen. Her byggede Gabel sig et mindre Lystslot

og anlagde en parklignende Have, hvor han, i Lighed med sin

Samtids Stormænd, boede en T id om Somren.

Ved Gabels Død 1673, overgik Ejendommen til Sønnen,

Val

demar Christoffer Gabel.

Han var Kammerherre hos Frederik III

og iøvrigt berygtet for sine Pengevanskeligheder.

1688 solgte han Gaarden til Frederik III.s uægte Søn med

Magrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløve

, Generalfeltmar

skal, Statholder (Vicekonge) for Norge (Marie

Grubbes

første

Mand). Han skilte sig imidlertid hurtigt ved Ejendommen, der

saa en T id ejedes af forskellige højtstaaende Officerere, indtil

den i 1694 købtes af Deputeret i Generalkommissariatet, Etats-

raad

Reinold Meyer

, som udvidede Arealet, saa Skellet kom til at

følge Peblingesøens Bred. Han indrettede Ejendommen som

Brugsgaard med Hollænderi**), men forsynede ogsaa Lysthaven

med talrige Fiskedamme med Vandtilførsel fra Peblinge- og A f

løb til Skt. Jørgenssø.

Efter Meyers Død overgik Gaarden til Datteren og hendes

Mand, Kaptajn i Fodgarden

Cesar René Thehillac,

som i 1707

afhændede den til

Frederik IV .s

Broder

Prins Carl

»for rede Pen

ges Betaling«. (Købesummen anføres ikke i Skødet.)

*) Skellet mellem Blaagaards og Solitudes Jorder gik omtrent hvor nuv. Griffenfeldtsgade

ligger.

**) Hollænderi betød egentlig et Mejeri, men blev ofte anvendt som Betegnelse for Gaarde,

der hade Kohold udelukkende for Mælkeproduktionens Skyld.