gaar
d.
Bygningerne laa samlede i en Gruppe paa Arealets nord
lig ste Hjørne Slotsgade er faktisk den gamle Indkørsel til
Til venstre paa Gaardspladsen, mellem Nørrebrogade og Bag-
«esensgade, laa selve Hovedbygningen, der hade Facade mod
Peblingesøen. Det var en etetages Bygning med y brokket
fbrudt) Tag. Der synes kun at have været seks Værelser i Stu
etagen foruden Forstue og en Del smaa Kamre i Tagetagen.
Slottet var meget kostbart udstyret med Silketapeter, ^ l e n e r
og Kunstgenstande. Bygningens største Være se var en tre Fag
Havestue, hvorfra der gennem Glasdøre var Udsigt til Søen over
et, efter Datidens Smag, prægtigt Haveanlæg med Spnngv
og
Fiskedamme.
Et af Værelserne var indrettet som en Bedesa ( e var jo
midt i Pietismens frodigste Blomstring), som var » t o g
med 33 Billeder med bibelske Motiver udførte af Hofmaleren
Heinrich Krock.
De var Kopier af hans mest kendte Altertavler
fra Landets forskellige Kirker. Da den russiske Zar Peter 1716
skulde være Danmarks Allierede mod Sverige og kom til H o
vedstaden med sine Tropper, forlangte han at bo paa B ' aaSaar,k
A f Angst for den »raa og udannede Moskovit« blev disse
leder og en Mængde andre Kostbarheder ført til Prins Carls Slot
»Vemmetofte«, hvor Billederne endnu hænger > Slottets; KapeL
Blaagaard fik dog ikke kejserlige Gæster: Som bekend var man
noget betænkelig ved Zarens »Venskab« der ved det mindste
Krigsheld for Svenskerne nemt kunde vende sig Og; saa var.det
ikke rart at Zaren hade Hovedkvarter udenfor Voldene > Næ r
heden af sine Tropper. Ved en diplomatisk Manøvre af Chri
stian
Frederik Holstein
lykkedes det dog at afværge Planen og
faa Zaren installeret inden for Voldene, hvor han altsaa nær-
mest var Fange.
.
Men tilbage til Blaagaard. Haveanlæget var indrammet at to
prægtige Lindealleer, hvoraf den ene løb indenfor Plankeværke
langs Nørrebrogade. Lodret paa disse Alleer gik flere andre og
større. Et Par af dem nærmest Hovedbygningen er senere eve
til henholdsvis Blaagaardsgade og Wesselsgade Langs den sidst
nævnte var et smalt Vandløb, over hvilket en Bro førte: til D o s
seringen, som paa hele Strækningen var beplantet med Piletræer.
Fra Hovedbygningen og helt ned til Soen førte en Buegang tæk-
16