moders jydske Køkken —, da vendte Bladet sig aldeles ved de
senere Søndagsture til Blaagaard, der endnu lever mig i festlig
Erindring, og hvor min Kærlighed til det landlige saa meget
mere maatte faa Næring, som det var et Sagn omkring mig, at
Lyne, efter hvem jeg var opkaldt, og som derfor i Faddergave
havde bestemt mig 12,000 Rdl., i Stedet for disse nu tiltænkte mig
denne Ejendom, en Plan, der desværre blev omstødt, da nogle
Aar derpaa Christian den syvendes Yndling, Grev Holck, i sin
høje Naades Dage saa godt som nødte Ejeren til at sælge sig
det ved et saa højt Bud (30,000 Rdl.), at jeg mindes den T id at
have hørt Lyne sige, at han ikke kunde forsvare ikke at mod
tage det. Naturligvis kunde han ikke forudse, at Køberen, inden
han fik sine Forpligtelser opfyldte, skulde falde i Unaade, og
Sælgeren nødsagedes til at tage Gaarden tilbage, just ikke sær
deles velbehandlet«.
Kongsgaard paany.
Der er al mulig Grund til at tro, at dette Køb, som Rahbeck
taler om, var maskeret. Den virkelige Ejer var vel Christian V IL
Grev
Frederik Vilhelm Conrad Holcks
uheldige Indflydelse paa
den syge Konge er jo almindelig kendt. De hade paa deres nat
lige Sviretogter i Llovedstaden, hvor de jo ikke undsaa sig for at
trænge ind i private Huse og hive Borgerne ud af deres Senge,
vakt saa megen Forargelse, at Holck vel fandt det raadeligt, for
en Tid, at forlægge »Hoffet« til det mere afsides Lystslot.
A t Blaagaard atter en Gang kom i kongeligt Eje, skulde dog
ikke kaste ny eller forøget Glans over Ejendommen. Det blev
tværtimod Indledningen til dens Forfald. Holck udvidede nok
Ejendommen ved at købe et Par Vænger, som Grev
Haxthausen
paa Solitude hade haft i Fæste af Magistraten, men han »for
skønnede« ogsaa Haven ved at fælde en stor Del af de prægtige
Lindealleer, »i Overensstemmelse med den nye Haugesmag«.
Han byggede Drivhuse og anlagde Frugthaver og fik kongelige
Jagtrettigheder paa alle Gaardens Jorder og Peblingesøen. Han
indrettede sig »i meget stor Stil«, gav bl. a. »muntre« Frokoster
for Det kgl. Teaters Aktricer!
Kongens Elskerinde, den berygtede
Støvlet-Kathrine,
blev
installeret paa Slottet. Og med Kongen i Spidsen lystrede den
20