BlaagaardsKvarteret

lige Udgifter og dog give omfattende Kredit, indkøbe Raama-

terialer uden Mellemhandlere, have store Lagre og overhovedet

konkurrere med Udlandet.

Skønt de fleste af Hovedstadens mange smaa Dugmanufak

turer betalte sig ret godt, hade man ingen Tiltro til dem. Man

var derimod overbevist om, »at den danske Klædeindustri ved

fornuftige Midler og en omhyggelig Kontrol kunde udvides saa-

ledes, at den ikke blot forsynede Danmark, Norge, Hertugdøm

merne og Kolonierne, men ogsaa Østersøhavnene, Konstantino-

pel og Levanten«!

Med denne Tanke for Øje begyndte Regeringen Underhand

linger med den tyske Klædefabrikør,

Johan Paul Kalckberner

fra Burgscheidt ved Achen, som netop paatænkte at anlægge en

Klædefabrik i Vandsbæk. Kollegiet betragtede det som en Pligt

»at interessere sig for en saadan erfaren og formuende Fabri

kant«. Sagen blev hurtigt bragt i Orden. 1. Maj 1780 kom det

til en Overenskomst mellem Generalmagasinet og Kalckberner,

ifølge hvilken den sidste skulde indskyde 30,000 Rdl. af sine

egne Midler i »et komplet Klædemanufaktur med 20 Stole«.

A f disse Penge skulde han have Rente forud, medens General

magasinet og Kommercefondet skulde tilskynde en uopsigelig

Kapital paa 20,000 Rdl. uden Rente. Endvidere bidrog Kom

mercefondet med 4,000 Rdl. til Køb af »en bekvem Gaard«

mod 2. Prioritet i Ejendommen og yderligere med en »Don gra-

tuit«*) paa 1500 Rdl. om Aaret i tre Aar til Entreprenøren

(Kalckberner) og 200 Rdl. i ti Aar til en Undermester. Foruden

denne betydelige økonomiske Støtte skulde Fabriken have de

samme Friheder og Præmier som alle andre Dugmagere.

Der blev straks taget fat paa Realisationen. Blaagaard blev

købt af Peter Tutein, Jordene blev bortforpagtet og der opførtes

nye Bygninger til Værksteder, Lagre, Kontorer, Boliger for »Be

tjentene« (Funktionærerne) og Fabriksarbejderne. Redskaber og

Materialer blev indkøbt. Det frembød særlige Vanskeligheder

at skaffe Afløb fra Uldvaskeriet og Farveriet. Spildevandet her

fra maatte under ingen Omstændigheder løbe tilbage til Peblin

gesøen. Opgaven blev dog løst ved et kompliceret System af

Stenkister og Grøfter.

*) Godtgørelse eller Erkendtlighed.