over det Tab, som Manufakturet paa Blaagaard forvoldte dem,
gik det lige saa daarligt her, som paa de fleste andre Manufak
turer. Der var mange Vanskeligheder at kæmpe med. Der sav
nedes en »duelig« Farvemester og en »kyndig« Fabriksmester,
som »forstod at drive Fabriken med mest mulig Økonomi og
efter Publikumssmag, med lette og flere begærlige Sorter K læ
devarer«. Men det værste var dog, at Afsætningen var for ringe,
og hvad der lyder helt utroligt, at Arbejdslønnen var for storl
Dugmanufakturet blev ophævet ved kgl. Resolution af 29.
Marts 1786 og Ejendommen overgik til Finanskollegiet, hvor det
opførtes som et Aktiv paa 65,000 Rdl.
De egentlige Fabriksbygninger blev uden Vederlag over
ladt til Købmand
Hilcker,
der vilde forsøge med et Linnedvæ
veri efter »den westphalske Metode«, og senere til Linnedvæver
Schnitkev,
der heller ikke hade Heldet med sig. Resten af Byg
ningerne blev udlejet til forskellige Industridrivende og Jorden
blev bortforpagtet. Mange overflødige Lejligheder blev udlejet
til Privatfolk. Men Finanskollegiet var dog opsat paa at blive
det hele kvit. I 1800 afholdtes to Auktioner, hvor det ikke
manglede paa Købere til de 13 Lodder, der blev udbudt. Men
man fandt Budene for lave. Hele Arealet, med Undtagelse
af Slottet og et Tilliggende paa 7 Tdr. Land, samt Accissevæn-
get, blev bortforpagtet til Bogholder i Generalpostamtet, Kanceli-
raad
Nissen.
Farveplantager.
Accisevænget blev for den meget ringe Sum af 100 Rdl.
aarligt udlejet til Farver Holmblad, der i 1777 hade faaet Pri
vilegium som Uldfarver. Der blev anlagt en Plantage for Dyrk
ning af Farveplanter. Det var særligt Krap og Vaid, man dyr
kede.
Jacob
og Sønnen
Laurits Holmblad
blev i det hele taget
paa mange Maader begunstiget af Regeringen. Da Nissen i
1806, efter Prinsregentens (Fr. VI.) Ønske frafaldt Lejemaalet,
overgik det hele til Holmblad og Søn. De fik de 27 Tdr. Land
i livsvarig Forpagtning for en aarlig Afgift paa 440 Rdl. og da
Seminariet blev nedlagt fik de yderligere 10 Tdr. Land. Og
Lejen blev de endda paa forskellige Maader holdt skadesløse
for. Bl. a. fik de et rentefrit Laan paa 4,000 Rdl. til Opførelsen
28