N ED AD BAKKE
Som allerede nævnt blev kun selve Hovedbygningen anvendt
til Seminariet. A f de øvrige Bygninger blev bl. a. en anvendt til
Hospital. Den 7. April 1801 flyttedes 50 Patienter hertil fra Fre
deriks Hospital for der at skaffe Plads til de saarede fra Reden.
Siden 1788 var der ført Forhandlinger om at indrette Skt.
Hans Hospital paa Blaagaard. Men der blev fra forskellige Si
der kraftigt protesteret mod Forslaget: »Skal de veneriske Syge,
galne Folk, de med Spedalskhed og andre farlige Sygdomme
belemrede Mennesker, bo saa nær Fandevejen (Nørrebrogade)
og maaske to sig i Peblingesøen, hvoraf vi dagelig drikker«.
Først i 1802 blev en af Væverbygningerne midlertidigt over
ladt Skt. Hans Hospital til en Afdeling for venerisk Syge.
Fra 1809 til 15 blev Hovedbygningen brugt som Lazeret
(Landmilitæretatens Hospital), som saa flyttedes til »Guldhu
sene«*) i Rigensgade. Og hermed blev Blaagaards Skæbne som
Ejendom endelig beseglet. Det blev nemlig bestemt, at Omkost
ningerne ved Flytningen af Hospitalet skulde udredes ved Sal
get af alle ældre militære Sygehuse i Landet, herunder ogsaa
Blaagaard.
De røde Fjer.
Arealet udgjorde ialt 39 Tdr. Land. Jord og Bygninger var
vurderet til 70,000 Rdl. Ved kgl. Resolution af 4. December
1816 blev det besluttet at sælge Ejendommen ved Auktion. Den
*) Guldhusene, hvor Jakob Holmblad grundlagde sit Farveri, var opført af Frederik III. til
Guldmagerværksted.
Kapitel 5.
34