Teatret med en meget fordelagtig Kontrakt, som det viste sig
umuligt at opfylde, hvorfor det da ogsaa endte med Retssag
og for Inderens Vedkommende med Gældsfængsel. Men Publi
kum var heller ikke blevet fortrolig med et nørrebrosk Forly
stelsesliv og dertil kom, at Lewins Pantomimer var nye og frem
medartede og hade vanskeligt ved at falde i Publikums Smag.
Pettoletti havde bestandige Pengekvaler. Han søgte Gang paa
Gang Kongen om Tilladelse til at opføre smaa tyske Vaude
viller, men fik bestandig Afslag. De eneste, som trak Folk til
Huse, var Lewins Døtre
Rosa
og
Flora,
der var meget beundrede
baade for deres Skønhed og sceniske Præstationer. Men da de
begge drog til Vesterbro og giftede sig med
James
og
Adolph
Price,
var det endnu ikke lykkedes Pettoletti at slaa sit Teater
fast i Publikums Bevidsthed, hvorfor det nu fik sit Banesaar.
Dødsstødet kom Natten mellem den 14. og 15. April 1833, da
Teatret nedbrændte fuldstændigt.
» Opbrændeisen af Theatret paa Nørrebro.
Mandag Morgen Kl. 2 udbrød en stærk Ild i denne Theater-
bygning, hvorved den aldeles lagdes i Aske. Omtrent
V-fø
Time
skal Ilden have raset indvendigt, inden de omboende blev op
mærksomme derpaa og gjorde Anskrig. Pettoletti mistede ved
denne Brand sit ikke assurerte Theaterinventarium af Dragter,
Decorationer, Lamper, Musicalier o. s. v., men især maa man
beklage den ulykkelige
Dennebecq,
hvem Skæbnen uafbrudt sy
nes af forfølge. Han mistede sine samtlige Decorationer, Dragter
og Figurer til det Metamorphorse-Theater*), som var den sidste
Rest af hans betydelige Formue, der blev ham berøvet, medens
han opholdt sig i Holland, efter at have gennemgaaet Sygdom
og Sindssvaghed. Kun tarveligt var det Underhold, han kunde
erhverve sig og Sine ved dette lille Theater, men ogsaa denne
sidste Trøst er ham nu berøvet: Intet var det muligt at redde,
uden de allernødvendigste Gangklæder. Saaledes seer han sig,
som i sine bedre Dage viste sig saa tjenstvillig og velgørende,
bragt til Betlerstaven, i et fremmedt Land, uden Frænder og
Venner. Den danske Nation, som saa velvilligt kommer enhver
*) Marionetteater.
38