Previous Page  48 / 143 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 48 / 143 Next Page
Page Background

Anker Heegaard hade til 1884 sin Bolig i Villaen ved Blaa-

gaardsgade, hvor der blandt Omgangskredsen taltes Navne som

Professor

Hermansen,

Digteren

Peter Faber,

Maleren

Exner,

Skuespilleren

Emil Poulsen.

Den kendte norske Forfatterinde

Magdalene Thorsen,

som var nært knyttet til Hjemmet og

her hade indført baade

Bjørnson, Ibsen, Welhaven, Andreas

Munk,

Malerne

Phaulow

og

Tidemand,

der meget ofte var Gæ ­

ster i Hjemmet. Da Heegaard 1884 overdrog Virksomheden til

sine to Sønner,

Luis

og

Anker

og Svigersønnen

Bjørn Stephensen,

flyttede han til Ahlefeldtsgade, hvor han døde 1893.

I Slutningen af Tresserne, men navnlig i Begyndelsen af

Halvfjerdserne, solgte Heegaard Størstedelen af sit betydelige

Grundareal, der yderligere var blevet udvidet i 1855 ved Købet

af en Del af Wroblevskis Ejendom. Paa disse Arealer fremvok-

sede Stengade*) (1858), Bagergade (nuv. Blaagaardsplads), T o ­

desgade (1873)**), Strækninger af Baggesensgade"''"') (1862),

Slotsgade og Korsgade, samt en Del af Prins Jørgensgade (1862),

der oprindelig hed Louisegade efter Heegaards Hustru. Men

da der her blev begaaet et iøvrigt uopklaret Mord paa en Smede­

svends Hustru, »Mordet i Louisegade«, kom Gaden i et saadant

Vanry, at Folk flyttede i Hobevis. For at Sagen skulde gaa i

Glemme, blev den saa omdøbt. I Forbindelse med disse Gade­

anlæg eksisterer der en meget morsom Historie:

Da Lerbrænderiet efter Branden ikke blev genopført, for­

søgte Heegaard at interessere Grundejerne paa Nørrebrogade,

hvis Grunde grænsede op til hans, i at faa anlagt en Gade mel­

lem hans og deres Grunde. De skulde dele Udgifterne, dels ved

Grundafstaaelse og dels ved Anlægssummen. Men ingen hade

Lyst til at paaligne sig selv en, som de syntes, unødvendig U d ­

gift. Men det blev, som det gamle Ord siger, at spare paa Skil­

lingen og lade Daleren gaa!

Heegaard anlagde nemlig selv Gaden inde paa sin egen

Grund. Men bag det Fortov, der stødte op til Nørrebrogrun-

dene, lod han en Strimmel Jord paa fem seks Tommer blive staa-

*) Navnet forekommer første Gang stavet Steengade, antagelig efter en Boghandler

Steen,

som

her ejede nogle Ejendomme.

**) Aarstallet i Parentes angiver i det følgende Aarstallet for Magistratens Autorisation af Gade­

navnet.

Det var Strækningen fra Blaagaardsgade til Slotsgade. Resten var allerede anlagt og hed

Skolegade.

44