set Antal Arbejdere, protesterede Heegaard. Og da han ikke fik
Medhold hos Styrelsen, traadte han ud. Alligevel betænkte han
Foreningen i sit Testamente med et Legat paa 20,000 Kr., men
paa Betingelse af, at den blandt sine Medlemmer talte mindst
1000 virkelige Arbejdere, hvad den ikke gjorde og saaledes ikke
fik Legatet. Denne Episode var ogsaa Grunden til, at han ikke
i 1885 blev genvalgt til Borgerrepræsentationen, hvor han hade
haft Sæde siden 1868. Han, der ellers var en god Højremand,
hade faaet hæftet »liberal« og »arbejdervenlig« paa sin Person.
Og det var farlige Ord i de Tider.
Anker Heegaards Jernstøberi paa Blaagaard 1832.
Paa Blaagaardsfabriken holdtes hvert Aar et »Lysegilde«,
naar man begyndte at arbejde ved kunstigt Lys. Fra et saadant
Gilde er opbevaret et Vers af en Sang underskrevet af samtlige
Fabriksarbejdere:
Nu
Lysetiden
atter er oprunden,
Og glade vi imødese det her;
Thi er for os end Dagens Lys forsvunden,
Saa er der stadigt lyst dog for Enhver,
I
Heegaards
Støberi
Kan Mørket ikke trives,
Thi ved hans Omhu stedse der oplives.
Vi prise ham, vi prise ham —
Heegaard,
den Hædersmand.