BlaagaardsKvarteret

og samlet nogle Børn til deres practiske Øvelser. Disse maatte

da vedblive at opholde sig i Byen, indtil de, efter at Capitulatio-

nen var udløben, og de engelske Tropper var afmarcherede, igien

kunde flyttes ud paa Blaagaard i den Bygning mod Vejen, hvor

Etatsraad

Lange

havde boet om Somren, hvilken endnu var

beboelig, og man der igien kunde sætte dem i Virksomhed.

I denne Mellemtid beholdte de deres 24 Sk. dagelig imod,

at de betalte deres sædvanelige Contingent for Octbr. Qvartal.

Efter at bemeldte 16 Seminarister er udflyttede paa Blaa

gaard, læse Lærerne skifteviis for dem, og foretage sig der, hver

i sit Fag, saadanne Øvelser med dem, som fornemmeligt fordre

særskilt Arbejde med hver Seminarist for sig, saasom Dansk

Stiil, Cathichisations Øvelser, Skriveøvelser, Claveerspil osv., og

vi haabe i næste Uge at kunne faa nogle Børn sammen til deres

practiske Øvelser, hvorved der i det mindste vindes mere Tid

til dette Slags Øvelser for de nu fraværende Seminarister, naar

de komme tilbage, foruden det at de nærværende holdes i

Virksomhed.

Men da Oekonomi Huus er saa forskudt i Skorstenene, at

der ikke kan holdes Huusholdning og Nørrebroes-Beboere ere

saa ødelagte, at de ikke ere at formaa til at anskaffe sig det

nødvendige for at holde Middagsspisen for Fremmede, har jeg

maattet tilstaa enhver af disse Seminarister 2 Mk. dagelig til

at anskaffe sig Føde for i Byen, indtil der igien kan begyndes

Oekonomi ved Stiftelsen«.

De Forventninger, man stillede til Seminariet blev ikke op

fyldte.

Det var navnlig fra Præsterne, der indløb Klager over, at

det var »Indbilske og irreligiøse« Lærere, der udgik fra Blaa

gaard. Og trods Biskop Balles kraftige Forsvar, blev det efter-

haanden den almindelige Opfattelse, at den daarlige Tone blandt

Seminaristerne skyldtes Hovedstadens umiddelbare Nærhed. For

at opnaa en bedre sædelig Vandel hos Seminaristerne*) blev

Seminariet flyttet til Jonstrup, hvor det endnu er beliggende.

*) En Elev blev bortvist paa Grund af manglende Sjæleevner, en anden paa Grund af Usæde

lighed (Slagsm aal).