40 / 143
toletti sluttede Kontrakt og det gamle Slot blev indrettet til »det
første Teater paa Nørrebro«.
Men allerede forinden hade der været enkelte offentlige For
lystelser paa Terrainet, hvad der maaske har faaet Pettoletti til
netop at vælge Blaagaardskvarteret. I 1799 hade saaledes C.
F.
Kievstvup
faaet Tilladelse til at foretage Ballonopstigning med
Adgang for Publikum mod Entre. Og da Seminariet i 1801 fej
rede sit 10 Aars Jubilæum, blev der arrangeret stort Bal med
offentligt Fyrværkeri i Haven. Selv om det kun var spinkelt, saa
var der paa en Maade skabt Tradition for det offentlige Forly
stelsesliv, som Pettoletti blev Grundlæggeren af, og som senere
i
cl
b
o
dj
Grundplan af Pettolettis Teater.
Paa Planen betegner A Scenen, B Tilskuerpladsen, C og D to lavere Side
bygninger; i den sidste »Punchesalen«, a er Indgangen til Billetkontoret, b til
Kongelogen, c til Parkettet; d til Parterret; c betegner tre andre Indgange til
Teatret, f Opgangen til Scenen. Den punkterede Linje markerer det gamle
Slots Grundplan*).
i Ravnsborggade i
Melbys, Gerneis
og
Frederik Jensens
Dage
skulde naa sin fulde Blomstring.
Ombygningen af Slottet var meget gennemgribende og ko
stede Bagermester Scheer mellem 40 og 50,000 Rdl. Teatrets
Hovedfacade laa, ligesom Slottets ud mod Peblingesøen med
bevarede Rester af den gamle Park foran. Murene blev bygget
højere og Taget lagt om, men den ydre Forandring blev dog
ikke større end man nemt genkender Karaktertrækkene i
B.
Rocques
Kobberstik af Prins Carls og Prinsesse Sophie Hed
vigs Slot. Ind mod Slotsgaarden fik Bygningen derimod en be
tydelig Udvidelse.
Slottets Indre blev naturligvis fuldstændig forandret. T il
skuerrummet fik Plads til 14—1500 Mennesker. Det var i tre
*) Planen er konstrueret af Dr. pliil. Eiler Nystrom, fra hvis Bog »Offentlige Forlystelser i Fr. V I.s
Tid« den tillige med Billedet af Teatret og Kortet Side 47 venligst er udlaant.
36