BlaagaardsKvarteret

Breve fra Kongen til Sophie Hedvig blev sendt til Piessen. Og

at Christian V I. efter hendes Død gav Befaling til at brænde

hendes Brevsamling.

Den plessiske Hauge.

D a Piessen ved Sophie Hedvigs Død 1735 blev gjort bekendt

med Gavebrevets Indhold, vægrede han sig ved at modtage

Ejendommen, indtil han maatte give efter, da Christian V I. un

der 25. April samme Aar tilskrev ham: »at hans Fasters Villie

i dette Punkt skulde opfyldes«, det var »et Ønske og Befaling«.

I Piessens T id fik Blaagaard sin største Udvidelse og ende

lige Skikkelse. Straks efter Overtagelsen købte han Resten af

Accisebodvænget, ca. 73,000 Kvadratalen, og nogle lavtliggende

Enge, hvorved Ladegaardsaaen blev Ejendommens Sydvest

grænse. Købesummen var 666 Rdl., »hvorved det eragtedes, at

Staden meget vel kunde være tjent, siden den samme Kapital

kan have fuldkommen saamegen Interesse (Rente) som nogen

T id kan ventes at faa af Pladsen til Leje.« Ved Købet forplig

tede Piessen sig til at vedligeholde Bolværkerne langs Lade

gaardsaaen, Magistraten var i det hele taget meget omhyggelig

med at sikre sig mod fremtidige Krav. Det hedder saaledes i

Skødet: »Item, at saafremt det allernaadigst skulde behage Hs.

Kgl. Majestæt at lade gøre Forandring ved Peblingesøen i sig

selv, Vandrendernes Forandring, Indlæggelse eller Fortifikation,

og samme skulde træffe disse forskrevne Pladser, Hs. Excelence

(Piessen) da ikke søger sin Regres eller Refactie hos Staden,

os eller Efterkommere for saadan Afgang, eftersom det ikke

sker formedelst Vandhjemmels Brøst, og derfor ikke udi nogen

Maade skal komme Staden, os eller vore Efterkommere i Em

bedet til Penges Udgift, Nakdel eller Skade, men i saa Maade

være aldeles fri og anger løs for al Tiltale derudi inden.«

Den plessiske Hauge paa begge Sider af Peblingesøen, som

nu var Ejendommens officielle Navn, var i den plessenske Fa-

miljes Eje i 30 Aar. Ved C. A. Piessens Død 1758 blev Blaa

gaard efter en Overenskomst mellem Arvingerne overdraget til

Brodersønnen, Generalløjtnant, Kammerherre

Frederik Christian

Piessen,

som imidlertid ikke interesserede sig for den, men

straks pantsatte Ejendommen til sin Svigerinde,

Louise

Piessen,