Previous Page  68 / 143 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 143 Next Page
Page Background

Fortrolighed, var han ofte meget hjælpsom. Saaledes fortælles

det, at han tre Gange løste en af Elevernes Overdyne hjem fra

»Onkel«, bare fordi Synderen hver Gang frimodigt gik angren­

de til ham. Og ved Valget af sine Lærere var han aldrig bange

for at knytte større Personligheder til Skolen end ham selv. For­

uden Skole- og Rigsdagsvirksomhed, drev han et betydeligt

Skolebogsforfatterskab. En af hans Bibelhistorier naaede op i

42 Oplag.

Ved Tangs Død i 1904 sluttede Seminariet som fri folkelig

Læreranstalt og gik over til en mere almindelig Seminarieform.

Hans 40-aarige Periode var en Epoke, som aldrig vil komme

tilbage.

»Det var den Grundtvig-Tangske Aand, der hvilede over

Blaagaard i de nævnte Dage, der var Drøm og Uklarhed, men

Anstalten var alligevel en Smeltedigel, der skabte Handlekraft,

Initiativ og Virkelyst hos Størsteparten af de Lærere, der spred­

tes ud over Danmark«, skriver Jørgen Banke.

Blandt de Mænd, der er udgaaet fra Blågård, og som paa

hver sit Omraade har haft Betydning for dansk Aand og Ku l­

tur, kan bl. a. nævnes:

Bibliotekskonsulent

Jørgen Banke,

det store Navn i dansk

Journalistik,

Henrik Cavling,

Højskoleforstander

Hjalmar Gam-

melgaard,

Skoledirektør

Thorkild Jensen,

Tegneren

Herluf Jens-

senius,

den verdenskendte Videnskabsmand, Gærfysiologen Pro­

fessor

Emil Chr. Hansen,

Forfatterne

Carl Gandrup, Jeppe

Aakjær

og hans Kontubernal, C.

Stauri

*) (Pseudonym for

Lars

Chr. Poulsen), Cai M. Woel,

Aftenbladets Grundlægger

Peter

Kristian Krogsgaard,

Forstander for Den internationale Højskole

Peter Manniche,

Professor i Fysik ved Landbohøjskolen

Axel

Marke,

Borgmester

P. J. Pedersen

og Minister

Enevold Sørensen.

Blandt Gæsterne ved Blågårdssamfundets Møder var For­

fatterne

Holger Drachmann

og

Sophus Schandorph

og Politikeren

Chresten Berg

meget afholdte. For et Honorar bestaaende af en

Flaske billig Portvin læste Schandorph op af sine egne Værker.

A f den dygtige Lærerstab, Tang altid forstod at knytte til

sig, maa bl. a. nævnes:

Litteraturhistorikeren

Er. Winkel-Horn,

Professorerne

G.

*) Forfatter til »Proletardrengens Læreaar«.

64