66 / 143
var Elevantallet steget til 86, og der maatte atter tænkes paa
Udvidelse. Og som den praktiske Mand, Tang ogsaa var, gjorde
han det grundigt. I Nr. 15 var Grunden til Salg. Han fik den
paa Haanden. Men da han ingen Penge hade, gik han til
Minister
Monrad
for gennem ham at faa et Laan af Sorø A ka
demis Midler. Da han hade fremlagt sine Planer og det gik op
for Monrad, at Tang faktisk var helt uden Midler, udbrød han:
»N u har jeg truffet mange Fantaster, men aldrig saa stor en
Fantast som Dem !« Men nogen Tid senere fik Tang alligevel
Besked om, at der var 10,000 Kr. til ham.
Den 15. August 1863 indviede Tang sin nye fireetagers
Skolebygning i Blaagaardsgade 15
(Arkitekt
S.
Th. Sørensen).
Foruden Hjælpen fra Monrad, fik han ogsaa Støtte fra Enke
dronningen
Caroline Amalie,
der interesserede sig stærkt for
hans Skole. For at faa den nødvendige moralske Støtte hade
han ogsaa dannet en Komite, der kom til at bestaa af Etatsraad,
Dr. C.
Floor og
Professorerne
Fr. Hammerich
og G.
Stephens.
Tidligere hade Skolen haft forskellige Navne som: »Tangs
Institut«, »Seminariet paa Nørrebro« og »Fri-Seminariet«. Men
ved Indflytningen i den nye Bygning fik den sit endelige Navn:
»B lågårds Seminarium
«.
Bygningen, der er i gotisk Stil, rummede fem store Læsesale
og 60 Elevværelser foruden private Lejligheder til Forstanderen
og enkelte Lærere. Da »Københavns frie Seminarium« i 1896
blev sluttet sammen med Blågård udvidedes Ejendommen med
en Gymnastiksal paa 9X20X29 Alen og en Beboelsesejendom
ud til selve Blaagaardsgade. Den samlede Bebyggelse blev vur
deret til 250,000 Kr.
Fra 1894 hade Seminariet, i Henhold til Lov af 30. Marts
samme Aar, faaet Statstilskud.
Elevantallet steg de første Aar meget stærkt og naaede 1865
helt op paa 217. Foruden Skolelæreruddannelsen blev der ogsaa
givet Kursus til Præliminær- og Studentereksamen, og til An
stalten var yderligere knyttet en Folkehøjskole, som dog meget
hurtigt flyttede til Emdrupborg, hvor Sønnen
N iels Tang
blev
Forstander.
Om sit Seminariums Program udtalte Tang i 1860:
»Der bruges omtrent de samme Bøger som ved Statens Se
minarier, i det mindste ere de altid lige saa tykke og tunge og
62