BlaagaardsKvarteret

»Med Hensyn til det mig stillede Spørgsmaal om Brolæg

ningen af Blaagaardsgade, skal jeg tillade mig at svare, at jeg

allerede har begyndt at tænke paa indledende Skridt til Paa-

begyndelsen af Præliminærerne til foreløbige Undersøgelser af

Muligheden af en Ekspropriation af »Skuret« og at Sagen vil

blive fremmet med sædvanlig Hurtighed og Kraft«.

Spekulationen i de blaagaardske Grunde gik højt i de Dage,

Parcelvejen fik Navn efter den.

Men selv om Bygningerne var og er slemme, saa var det

trods alt alligevel ikke det værste. Arbejderne var ikke særligt

godt vant den Gang og har sikkert betragtet det som et Paradis

ved Siden af det, de kom fra. De hygiejniske Forhold var nær

mest katastrofale.

De nye Gader og Veje var jo allesammen private og i Reg

len i en meget sørgelig Forfatning. Ingen Brolægning, ingen For

tove, og hvad der var det værste; der var heller ingen Rendeste

ne. Der var hverken tænkt paa Tilførsel af Drikkevand eller

Afløb for Spildevandet. Der var ingen Lygter, ingen Vægtere,

og Renovationsvæsenet maatte passe sig selv. Lov og Orden

eksisterede simpelt hen ikke. Det lille idylliske Vandløb, der i

Slottets T id løb langs Alleen nærmest Dosseringen, var blevet

til en slimet og stinkende Grøft, der trods talrige Klager aldrig

blev renset. Grundejerne vægrede sig mod enhver Udgift, der

ikke gav Bonus. Selve Vejene var bundløse. Tørvelæs forsvandt

praktisk talt i Vejenes Ælte. Kommunen hade tilbudt at be

sørge den første Istandsættelse (Blaagaardsgade) mod at den

blev aabnet for offentlig Færdsel. Men Parcelejerne sagde nej af

Angst for nye Byrder.

Drikkevandet skaffede man sig i Begyndelsen fra Brønde,

der fik deres Grundvand fra Assistens Kirkegaard og derfor

var saa sundhedsfarligt, at Politiet maatte forbyde Brugen af

det. Der blev i Stedet anlagt nogle provisoriske Vandledninger

fra Peblingesøen og Ladegaardsaaen.

Men det, der voldte de største Vanskeligheder, var A fløbs

forholdene. Paa hele Demarkationsterrainet fandtes kun to Ho-

vedafløb, som førte Spildevandet henholdsvis til Øresund og

Kalvebod Strand, nemlig

Blegdamsgrøften,

der hade Tilløb fra

Fællederne, Blegdammene og Østerbro; og

Rosenaaen,

der løb

i den af Christian IV. anlagte Fæstningsgrav omkring den gam