ligesaa indholdsrige. Undervisningen, der foruden af mig gives
af 8 duelige Lærere, meddeles i samme fuldstændige og anord
ningsmæssige Omfang, som der fordres efter Lovene for Se
minaristerne for at bestaa Skolelærerexamen med bedste Karak
ter . . . Alt søges lagt til Rette for Eleverne i en saadan Form,
at de med Lethed og Frihed kan tilegne sig Stoffet, idet deres
Selvudvikling og selvstændige Dannelse haves for Øje . . . Det
er den fri og selvstændige Tilegnelse, der ved Undervisningen
Blågårds Seminarium i 1865.
søges fremmet, for at Eleverne kan faa et virkeligt Udbytte
for deres Livsgerning«.
Jeppe Tang var en egenartet Personlighed, der for uden-
forstaaende nemt kunde faa et komisk, for ikke at sige latterligt
Skær. Men de, der forstod at finde ind bag hans »Facon«, satte
ham meget højt. Da Seminariet en Gang blev stærkt kritiseret,
greb de fleste af Eleverne til Pennen og forsvarede ham. Han
vakte ikke sjælden Opmærksomhed for sine Udtalelser ved den
Varme og Oprigtighed, hvormed han fremsatte sine Synspunk
ter, og ved deres ejendommelige, stærkt personlige Form. Men
det skal dog siges, at han ikke ligefrem var præget af Klarhed*),
hvorfor hans Rigsdagsvirksomhed (1877—92) ogsaa nærmest
blev uden Betydning. Men naar Eleverne først hade vundet hans
*) Bibliotekskonsulent Jørgen Bankes Artikel om Tang i Blågårds Seminarium, Festskrift 1934.
63