7 / 50
sig gæ ldende. Om m ange af h ans D etailler kan m an
m aaske strides. N aar m an er v aagn et af B edøvelsen
efter h an s overvæ ldende O rdrigdom ser et og andet
m aaske lidt h u lt ud og h an afslører sig som u d p ræ
get germ anistisk paavirket, følgende nøje i M uthesius
F od spo r, til Tider endda temm elig ukritisk. L æ s f.
Ex. K apitlet om »K onstruktionsarchitektur«. Som
m ange A rchitekturteoretikere staar h an ogsaa stæ r
kere, inden h an begynder at illustrere sine B etragt
ninger. H er svigter, sæ rlig i en Del af h an s T ids
træ de som ad v ocatus diaboli m od C. F. H an sen. E r
det gjort derm ed? A nalogier til den in teresselø se
K lassicism e, som M oden n u kræ ver herhjemm e,
u ndgaar m an aldrig. D en overfladiske T ilegnelse
vil altid kun k un ne opfatte den udvendige F orm a f
en M oderetning og det hele indskræ nke sig til en
Stilafskrivning. K lint, der jo n u bygger Gotik, m ang
ler b lo t at føre Bevis for, at Gotikken u d ø v et af
de sam m e M ennesker vil væ re m indre Stilafskriv
ning. D et væ sentligste og afgørende overser h an
W . KLINGENBERG & W . I
s s e l
: G olp a-V æ rket v ed Bitterfeld. K ølean læ get.
skriftartikler, de klare R etningslinier og Sm agen spil
ler ind paa en ubehagelig Maade.
Alt dette er im idlertid kun Detailler. I H ov edsa
gen, h vo r h an arbejder for en U ndertrykkelse af In
dividualism en, for en objektiv K unst, en en h ed s
præ get A rchitektur, en T ypisering og S tandardisering
af F orm erne, staar h an stæ rk t og rigtigt og i F øling
m ed sin Tid. H ele Tidens sociale og økonom iske
F orskydning, de æ ndrede A rbejdsforhold og den
ganske deprim erende K valitetsforringelse af A rbej
det, som de sen este A ar udviser, kræ ver en ganske
anden F orm givning, ganske andre A rbejdsm aader
og O rganisation, hvis m an skal kun ne naa blot taa-
lelige R esultater. Tidens Udvikling fører gennem de
sociale S am m enslutninger paa alle Om raader hen -
im od K ollektivism en, m od E nh ed sm aalet »den store
anonym e K unst, h vo r K unstnerne ikke indtager den
nuvæ rende fornedrende Rolle: at væ re N arre foT
P ublikum s L yst til A dspredelse«.
P. V. J. K lint h ar i disse Dage fæ ldet sin L anse
mod hele den nutidige danske A rchitektur ved at op-
2
eller lader ude af B etragtning: at U dviklingen fra
H øyen og H erho ld t gennem et S tudium af K lassi
cism ens F asth ed og R egelbundethed er paa Veje til
at føre os henim od en neu tral og upersonlig A rchi
tektur, den eneste m ulige R amm e for N utid sm enn e
skers Fæ rden, for Tidens A rbejde og den en este m u
lige Baggrund for den virkelige m o num en tale K unst,
den, der, som h an selv siger, kun kan skabes af de faa.
H verken G otikken eller H erho ld t eller »en stilfæ r
dig G uldaldertids Kunst« redder os vist.
F o r at tale m ed G regor P au lsso n :*»Følgen bliver,
at vi, n aar nye T yper opstaar, som Fabriken, V are
huset, nye M øbler, Biler og Jern b an er, staar h elt
raadvilde og i de fleste Tilfælde falder tilbage paa
en dekorativ A rchitektur, som hverken er ung eller
gamm el, og frem for alt straks fra sin B egyndelse
dødsdøm t. F ra først til sidst h ar Tidens nye tekniske
Opgaver forandret A rchitekturens centrale Vilkaar,
m en vi h ar intet gjort for at give disse V ilkaar de
res nødvendige konsekvente Form . N aar m an in d
vender, at vi ikke kan klare os uden Tradition^