Forskønnelsen

eller K varteret om kring R igensgade, F redericiagade,

Borgergade vil und erstreg e dette Indtryk.

Og det viser sig erfaringsm æ ssigt, at A arhu n-

dreders A ldersforskel og deraf følgende S tilforskel

ligheder kan adskille Bygning og Skilt uden at skade

n og en af P artern e — K allaren D rufvans 300aarige

Skilt p aa en m oderne N ybygning i G otgatan i S to ck

holm er et frapperende E ksem p el — ligesom de

sm aa decente Skiltetavler m ed m eget H eld tager

K onkurrencen op m ed selv de fræ kkeste og m est

støjende R eklam ebrøl. — Og hvad sluttelig angaar

det heldige i en direkte K opiering eller friere E fter

ligning, viser T avlerne i »K ristelig F o ren in g for u n

ge M æ nd«s Gaard, p aa F agaden L øv stræ d e N r. 6.

B øssem ager P o u lsen s Skilt, St. K ongensgade N r. 33,

der er afbildet i » F o rskø n nelsen «s V I. A argang Nr,

7 Side 93, (en m o dern e F o rm af det gam le L avsskilt,

som findes i N y V estergade) og flere andre, at de

gam le Sm aaskiltes in sp ireren de B etydning ikke er

h elt ringe.

SØERN E

OR godt og vel et A ar siden beskæ ftigede vi os

h er i T idsskriftet m ed K jøbenhavns tre Søer,

m ed deres F ortid, deres N utid og deres F rem tid og

da, hvad den sidste angaar, navnlig m ed de forskel

lige P ro jekter om at raade Bod p aa de U lykker, som

m anglende F orstaaelse af disse V andfladers S køn

hedsvæ rdier i tidligere Tider h ar voldet. Vi m ente

og m ener endnu, at der ikke er synderligt, om over

h ov ed et n o g et at gøre i R etning af ved U dfyldninger

langs B redderne at give S øerne et m ere »naturligt«

U dseende m ed jæ v n t skraan en d e B redder og Be

p lantning og tog b estem t A fstand fra et P rojekt om

en Opfyldning, der reducerede S øern es V andareal

ganske betydeligt og anbragte en V illaby i Stedet.

Vi paapegede endvidere, at det, der skæm m ede S ø

erne m est, var de talrige sm aa Skure og Sandkister,

som M agistraten h ar anbragt langs B redden, og at

B aadebroerne m ed deres O verbygninger, der i m angt

og m eget m inder om visse sm aa nødvendige m en

ikke dekorative A pp artem en ts i æ ldre køb en h av nske

G aarde, ju st heller ikke brød B reddernes E n sfo rm ig

hed p aa nogen b e h a g e l i g M aade. Vi h enstillede

til M agistraten at fjerne de om talte Skure og K ister

og at drage Om sorg for, at det blev paalagt Baade-

bro ern es E jere at give dem et m ere tiltalende Ydre,

hvis m an ikke kunde og turde gaa saa vidt at forbyde

al Baadfart p aa Søerne, h vorved B roerne m ed tilhø

rende »L ysthuse« efterhaanden vilde forsvinde.

D et kan kun glæde os at bem æ rke, at disse A n

sku elser i alt Fald i nogen G rad deles af M agistrat

og B orgerrepræ sentation, idet den første h ar fore-

slaaet og den sidste vedtaget, at de private Baade-

b ro er sen est fra 1. Ja n u a r 1923 skal væ re fjernede

fra S øerne. M agistratens egne D ek o ratio n sg en stan

de h ar tilsyneladende en d nu ikke væ ret paa T ap etet;

m en det kan m aaske k om m e; vi skal ikke blive træ tte

af at henlede O pm æ rksom heden paa dem .

Den direkte F oran ledn in g til F orslag ets F rem

kom st er det Fugleliv, som i L ø b et af ca. 30 A ar har

udviklet sig paa S øerne. Det begyndte i den strenge

V inter 1892— 93, da S un d et frøs til, im ens S

t.Jø

rg en s

So, der m odtog v arm t V and fra V andvæ rket, var is

fri. D ette blev bem æ rket af en F lok M aager, som slog

sig ned der, og siden da er M aagerne bleven faste og

kæ rkom ne Gæ ster i K jøbenhavn, en ten V interen er

stren g eller m ild. N avnlig S ortedam im ellem F re

den sb ro og Ø sterbrogade er et y n d et S tandkvarter

for de vilde Fugle, idet S pildevandet fra E lektrici

tetsvæ rket h o lder d en ne Del af S øen isfri. M en M aa-

gernes E xem pel er bleven fulgt af en Del andre

Svømm efugle, saa det D yreliv der n u udfolder sig

p aa d en ne Del af S øen allerede er ganske broget.

S vanerne h ø rte til i F orvejen, m en n u dom inerer

foruden de forskellige M aagearter (S vartbag, sto r

H avm aage, H æ ttem aage) G raaæ nderne V andfladen.

V ed Siden a f dem er ikke faa E xem plarer af den

sm ukke og sto re Spidsand, d esud en K rikænder,

G ravæ nder og V an d hø ns. A t bevare og videre u d

vikle dette naturlige Fugleliv er det bedste M iddel

til at give S øen Liv, og allerede i F jo r gjorde vi

o pm æ rk som paa, at B etingelsen for at bevare det

var at forbyde eller stæ rk t begræ nse B aadfæ rdselen.

B orgerrepræ sentationen h ar n u v edtaget at forbyde

Baadfart p aa S ortedam s nordøstlige B assin, at fjerne

B aadebroerne ved baade P eb ling esø og S ortedam

og at indrette en Fæ llesbro, hvis der m elder sig til

stræ kkelig m ange private B aadeejere som P la d s

lejere. Til en B egyndelse er dette saare godt, og det

d an n er et G rundlag, paa hvilket der kan bygges vi

dere. D et bliver sikkert nødvendigt, hvis m an rigtig

vil b egunstige det frie Fuglelivs videre Udvikling, at

sørge for talrige b evoksede R ugepladser; dér findes

allerede nogle, dels p aa P æ le hvilende B ræddegulve,

dels opfyldte H olm e; det er indlysende, at det n av n

lig er den sidste Art, m an b ø r læ gge V ind paa. Dels

giver de F ug lene naturligere F orhold, dels vil de

bevoksede m ed Rør, Pil og El ikke skæm m e Søen,

m en give den n og et af det N aturpræ g, som de sten

satte Bredder jo unæ gtelig b erø v er den.

D et staar os i alle Tilfælde klart, at B ystyret h ar

indslaaet den rette V ej; B aadfartens B anlysning vil

give S vøm m efuglene n æ sten ideelle Levevilkaar, og

flere og flere A rter vil søge Tilflugt i Søen, ligesom

det vel heller ikke er udelukket, at m an vilkaarlig kan

forøge B estanden. M en heru d ov er b ø r M enneskers

Indgreb undgaas. De b ø r u n d er in tet P aask ud og

u n d er ingen F orm holdes Jag t; nødvendige R egule

ring er sørg er N aturen for.