8 / 50
PETER B e h r e n s :
A llgem eine E lektricitäts G esellschafts Fabrik i Berlin. T urbinehallen.
en m o num en tal Bygning im ellem A rchitekten og
Ingeniøren. In g en iø ren udfører K onstruktionen, det
indre og væ sentlige, A rchitekten Skallen, det ydre
og dekorative. A rchitekten er bleven den overflø
dige af de to. Og h an falder derfor b ort i alle de
Tilfælde, h v o r m an ikke m ener at have Raad til
at anvende ham . Vi kan ab so lu t ikke kræve at vore
privatøkonom iske F oretag en der i andre end U n d ta
gelsestilfæ lde skal tæ n ke paa andet end N ytten. Men
alle vi andre og først og frem m est de P ro du cerend e
h ar P ligt til at gaa til B jerget, n aar Bjerget ikke
k om m er til dem . Med andre Ord, de to F aktorer
Ingeniøren og A rchitekten m aa sam les til e n : In
gen iø ren , som ikke blot p ro du cerer ud fra N ytten
og F orm aalstjenligheden, m en ogsaa udfra en sk a
bende Form villie, som k o n stru erer »sm ukt«*).
»Le rationel qui n ’est pas beau, n ’est pas le ra
tionel com plet«.
*) G regor P au lsso n :
A n arki eller tidsstil.
S ven
ska Slöjdfören:s tidskrift, 1915, S. 1.
Stilpræg og siden gøre det m oderne og tidssvarende.
I Bund og G rund hen ter den nuvæ rende A rchitektur
sit F orm m ateriale fra en K unst af sam m e A rt som
den, den vil bekæm pe.
P eter B ehrens siger: Die K unst soll nicht m ehr
als P riv atsach e aufgefasst w erden, der m an sich
nach Belieben bedient. W ir w ollen keine Ä sthetik,
die in rom an tisch er T räum erei ihre Regeln selbst
sucht, son dern die in der vollen G esetzlichkeit des
rausch en d en L eb en s steht. A ber w ir w ollen auch
keine Technik, die ihren W eg für sich geht, so n
dern die für das K unstw ollen der Zeit offenen Sinn
hat«.
»Kunsten g aarsine eg neV ejesom U dtryk for Kunst-
villiens gradvise U dvikling uden at give efter for for
m elle Paavirkninger. F orm en gør ikke K unstvæ rket
u den at hele Tilblivelsen staar bag de færdige F o r
m er. Tilblivelsen giver K unstvæ rket dets Præ g af
ægte eller uæ gte, sto rt eller lille, djæ rvt eller fejgt,
den er A anden i K unstvæ rket. D en er hos den in
dividualistiske S kulptur og h os M aleriet det sublim e
fordi der altid findes visse E lem enter, som gaar igen,
kan m an jo svare at ju st dette R æ sonnem ent er falsk.
D er er sk et en afgørende B rydning g en nem v o r tek
niske K ultur. De dekorative E lem enter f. Ex., som
er indgaaet i A rchitekturen lige fra R enaissancen,
h ar ikke m ere nogen E x isten sb erettig else, vi m aa
k om m e til F orstaaelse af, at den dekorative F orm
ikke er n og et paaklistret, n o g et uvæ sen tligt,
blot til
L y s t
m en b ø r væ re det k onsekvente U dtryk for
P rincipet. N u deles jo i A lm indelighed A rbejdet paa
— »Vi har væ ldige Opgaver at brydes m ed, vi har
H use stø rre end R enaissancens Slotte, vi h ar F a
brikker, offentlige Bygninger af ny Art, vi h ar helt
nye B yggem aterialer. Jern ets E lasticitet, B etonens
sp æ n stig e 'K ra ft og E vn e til at føje sig efter vor
djæ rveste Villie giver Bygningen et h elt n y t Skelet
Vi h ar nye V ilkaar og nye M uligheder der skulde
bevise, at vi stræ b te m od en A rchitektur, der b eto
nede F un k tio n en , i S tedet for — ved at lade P ræ
m isserne k om m e i gal O rden — at gaa ud fra et