— 12 —
tilsammen derhen. Alle i Karaktermasker,
Gelmuyden
som Kineser,
Rindom
som Amager,
Friedenreich
som
Polak og
Harald
som en ung Kosakofficer. Du kan
ikke tro, hvor den Knægt saae godt ud! Han var
unegtelig den Smukkeste og bedst Turnerede af dem
alle Fire; hans Søstre vare ganske forliebte i ham, og
det vilde ikke være hans Udvortes til Skade, ifald han
altid gik saaledes. Vores
Niels
havde som Militær
person taget sig af hans Paaklædning og indsnørt ham,
saa han havde en Taille som en Gedehams og en
Bringe, som man gjærne kunde dække et lille Spisebord
paa, da den indeholdt diverse Par Strømper, Halstør
klæder — jeg troer, hans hele Garderobe stak der
under — og dertil et Par prægtige Epauletter, som gav
ham en Skulderbredde, der kunde sige Sparto til Mam-
sel
L indners“.
— Der er noget meget Sympatetisk ved
det Indkik, man her faaer hos Familien
Miiffelmann.
Chr. Winther havde ikke været der længe, før han
følte sig lykkelig ved den Erfaring, at det var en meget
dannet og elskværdig Kres, han var bleven Medlem af;
dette udtalte han ofte med stor Taknemmelighed. Det
var sunde, ærlige og forstandige Mennesker, fulde af
hjærteligt, kraftigt Gemyt og frisk, frejdig Naturlighed.
Kvindekjønnet i Huset havde megen Sans for Poesi, og
Musik hørte
der
til Dagens Behov.
Weyse,
Fruens
gamle Lærer, kom der meget og satte sig ofte til Kla
veret
der.
Fru MiAffelmanns skjønne, aandrige, vittige
og overgivne Søster
Julie
havde jo været hans Hjærtes
Udkaarne. Til sin Fødselsdag under Mandens Fra
værelse havde Fru
Muffelmann
blandt Andre indbudt
ham
tilmiddag; hun skriver til sin Mand: „Omi\ftenen