437 / 448
et Par Mil derfra. „Det er mærkeligt, han vil komme
der“,
bemærkede Frøken
Caroline Hanck
til Fru
Poul
Meller,
„da han dog har friet til Madam
Bredsdorff,
og
nu er hun apoplektisk“. „Aa, Hvad siger
det!1,
var
Svaret; „Han har jo øvet sig paa os Allesammen“.
Han tilbragte Tiden derude med at spasere, konversere
og spille Klaver1).
I selve Odense By kom han til Adjunkt
Plancks
Enke; denne Dame var den bekjendte Bogtrykker
og Redaktør
Iversens
Datter, og flere unge Piger, blandt
hvilke den fra
H. C. Andersens
Historie bekjendte
Henriette Hanck,
fængslede ham ved deres Livlighed
og Begavelse. Han læste tidt sine Digte op
der,
saa-
ledes „Gaston den Gode“, som da nylig var skrevet.
Ogsaa i Historikeren
Caspar Paludan-Müllers
Hus kom han. Han erklærede, at, naar man havde
nævnet de tre, Fru
Mellers, llancks
og
Paludan-
Miillers
, saa havde man skummet Fløden af Sam
fundet
der;
alt det øvrige var Mælk. Hermed beteg
nede han den lettere Omgang, som han dog ogsaa
satte Pris paa, saaledes med Etatsraad
Pontoppidans
Familie og med Kaptajn
v. d. Reckes.
Disse vare
Adolph Reckes
Forældre, og denne unge Poet, som da
var hjemme, tiltalte Winther meget; men især gjaldt
dette dog hans tre Søstre:
Charlotte, Thora
og
Louise,
af hvilke den ældste var 12, den yngste 5 Aar; han
siger: „Uagtet de ikke ere ansigtssmukke, saa ere de
dog nogle Pragtexemplarer: morsomme,
barnagtige,
naturlige og opvakte“. I et utrykt Brev til
Chr. Pe-
Meddelt mig af Frk.
CarolineHanck,
som paa denne Tid
var
der
i Huset.
— 432 —