438 / 448
—
433
—
tersen
siger han: „De tre Døtre have alle lige meget
bemægtiget sig mig. Vi ere allerede Du og Du, og
den yngste har allernaadigst udnævnt mig til „sin
allergodeste Livret“, i hvilken Klasses No 1 og 2 hen
des Fader og Broder ere stillede. De ere nydel||e og
graciøse“. Naar han besøgte
Reckes
, viste han sig
meget livlig og sagde selv, at saaledes var han aldrig
andre Steder. Den 16de Aug. 1841 fortæller han om,
hvorledes han sammen med
Reckes
og
Pontoppidans
Familier har været paa Skovtur i Kjærtemindes Omegn,
nemlig paa Lundsgaards Klint. De vare henved 40
Personer i Følge, og han skriver til
Petersen:
„Du vil
kunne slutte Dig til den Forandring, der er foregaaet
med mig, naar jeg fortæller Dig, at jeg med bægge
Hænder greb efter
Reckes
Invitation og morede mig
fortræffeligt“. Han følte sig nemlig tidt ene i sit boi-
gerlige Logi med sin private Menage, som det maaske
var ham svært nok at skaffe Penge til. Af et utrykt
Brev fra ham i Odense til
Chr. Petersen
synes det at
fremgaa, at han trænger til
Guld
og at han hai „af
kastet den gamle Bergfins Dragt“. Han skrivet. „Hvoi-
ledes staaer det eller gik det med Salget af mine Bøgei
og Effekter? Herregud, de gamle Klæder! Saa dem
gjorde jeg
dengang
ingen Lykke med! Nej, Lykken
tager sig nok iagt! . . .“. Et lille Billede al hans Hus
holdning i Odense faaer man gjennem følgende Ord til
Petersen
, som i Anledning af hans Fødselsdag har
sendt ham Delikatessesager. Det hedder: „. . . Glasset,
hvori de yndefulde Sardiner eller Sardeller vate, havde
ikke kunnet modstaa Rejsens Besværlighed, og hele
Pakken lugtede udenpaa af Sild. Imidlertid har min
°8
N. B e g h : Christian Winther. II.