443 / 448
Jeg steg paa Bjærg og Banker,
og stærk jeg blev derved,
at det var Dine Tanker,
som styrede mit Fjed.
Jeg døjed megen Smerte,
men som en Svaledrik
huldt kvægede mit Hjærte
da Mindet om Dit Blik.
Langt hellere jeg døde,
langt heller blev jeg blind,
end Haabets Morgenrøde
se blegnet paa Din Kind 1).
Og atter2):
Mig er, naar Sjælen tørster,
Dit Blik et Kildevæld,
og jeg seer ned paa Fyrster,
naar blot jeg er Din Træl!
Jeg være vil Din Sanger;
o, skjænk mig dette Navn!
Jeg intet Mer forlanger,
indtil jeg naaer min Havn.
At denne fine, elskelige Kvinde blev tilsidesat af sin
Mand, oplevede Chr. Winther; han vidste, at Jfr
.Louise
Rasmussen
under det fyrstelige Ægtepars Sommer
ophold paa Frederiksgave boede i Nærheden af Slottet
og at Prinsen endog tvang sin Hustru til at modtage
dette bedærvede Fruentimmer i Audiens. Saa kunde
Winther vel nok blive forbitret baade paa Ægtemanden
og Elskerinden. Det er da ogsaa højst sandsynligt,
at han i følgende Skildring af Kongen har tænkt paa
Frederik den Syvende:
h Smsteds, S. 217. 2) S. 278 og 79.